DTL's generalforsamling

Vognmandserhvervet får alt for mange tæsk i offentligheden – og det er uberettiget, mener DTL-formand Jørgen Egeskov Jensen.

Af Gwyn Nissen

Offentlighedens image af vognmandserhvervet skal ændres. Blandt andet ved, at danske vognmænd og chauffører blander sig i den offentlige debat. Det mener formanden for Dansk Transport og Logistik, Jørgen Egeskov Jensen, Vamdrup.

- Vores transportvirksomheder har for længe dukket sig offentligt, sagde på DTL’s generalforsamling.

- Fokus er rettet mod de store klodser, som blokerer trafikken, og som lader hånt om andre mennesker. De store klodser? Ja, det skulle altså så være os. Jeg forestiller mig især, at mennesker, der kører 50.000 km om året og har mange byer at skulle besøge, fx sælgere, er blandt de flittigste læserbrevsskribenter, og der synes ingen ende på alt det gale, en lastbil er skyld i, når de sætter sig til tastaturet. Men hvis de samme sælgere orkede at tælle alle de gange, de bare suser forbi en lastbil, uden at den har skabt irritation – ja, hvor de slet ikke har bemærket den – så ville de måske kunne sætte tingene bedre i perspektiv. For igen: vi er et professionelt erhverv, der agerer professionelt og betjener samfundet – og altså også sælgeren, som kører 50.000 km, lød det i formandsberetningen.

Fakta er ifølge Egeskov Jensen, at elefantvæddeløb er et uhyre sjældent begreb.

- Det uheldige, eller ærgerlige, om man vil, for vores erhverv, er, at psykologien i os mennesker gør, at vi husker negative oplevelser så godt. For hver dårlig oplevelse med en lastbil, skal der 10 gode til, før indtrykket af lastbilen udlignes. Det er urimeligt. Men sådan er det.

DTL-formanden opfordrede derfor medlemmerne til at gøre det endnu bedre og fokusere endnu mere på trafiksikkerhed, tage seriøst hånd om de klager, der kommer fra medtrafikanter, og ellers blande sig på en sober og seriøs måde i medierne.

Formanden for Dansk Transport og Logistik brugte på generalforsamlingen i Århus Danmarks Transport-Tidendes sag om en litauisk lastbilchauffør, der kørte sin automobil-transporter ind i en motorvejsbro, for at vise, at der sker en forskelsbehandling mellem danske chauffører/vognmænd og udenlandske biler.

- Denne forseelse blev takseret af politiet til en bøde på 100 Euro. Hvis det havde været en anden tilsvarende høj transport, som i danske fortolkninger kaldes særtransport, og som havde overskredet højden med bare to cm., så vil det samlet blive til en bøde til vognmanden og chaufføren på 5.000 kr., siger Egeskov.

Han peger på, at der med et stigende antal udenlandske biler i Danmark og med stigende international konkurrence, er urimeligt, at der forskelsbehandles mellem udenlandske og danske biler.

¬Vil politikere kunne leve med, at elevatorerne på Christiansborg ikke virkede og dørene ud til trapperne er aflåst, så der opstår trafikpropper på borgen? Og vil politikerne kunne leve med at komme flere timer for sent til møderne?

Direktør for Dansk Transport & Logistik, Erik Østergaard, prøvede at beskrive den hverdag, som tusindvis af chauffører og vognmænd oplever den, for at understrege, at trafikforholdene i Danmark er urimelige. Og det har ramt alle danskere.

- Jeg kunne blive ved med at nævne steder i Danmark, der ellers bryster sig af en god infrastruktur, hvor der allerede nu er et stort behov for udbygning – og et endnu større behov fremover. For både persontrafikken og godsmængderne vokser drastisk i fremtiden, siger Østergaard.

Han foreslår, at kommende infrastruktur-projekter laves i prioriteret rækkefølge:

- Det mest rigtige må være, uanset hvad man føler for regionalt, at sætte først ind dér, hvor behovet er størst. Hvor det så er i landet, er som udgangspunkt ligegyldigt – bare det er dér, hvor køerne er længst, ja hvor der er mest brug for udbygning. Det kan både være store projekter med udvidelse eller nybygning af motorveje og broer. Eller det kan være mindre projekter, hvor der for få penge kan opnås vigtige forbedringer af fremkommelighed, trafiksikkerhed eller miljø.

Politikere tror, at de kan løse alverdens problemer med afgifter. Men det betegnede næstformand i DTL, Leo Jensen, som en forældet tankegang.

- Alligevel hører vi i 2008 om forslag til nye afgifter. At vi alle kan komme frem på vejene, skal nu ifølge nogle politikere afgiftsbelægges, siger Leo Jensen.

Ifølge hans og DTLs beregninger indkasserer staten tre gange så meget – nemlig i alt ca. 50 milliarder kroner – i afgifter på person- og godstransport, end den giver igen i form af investeringer på infrastruktur og vejvedligehold, nemlig 16 milliarder kr.

- Men forestil jer, at vi i dag skulle bygge et samfund op helt fra bunden af. Ville det så være oplagt at række hånden i vejret og sige: ”Hey venner – jeg har et forslag: Vi kan tjene en masse penge på, at folk er nødt til at passe deres arbejde, og at gods skal frem til virksomheder, butikker, skoler, byggepladser og børnehaver. Lad det være en gigantisk indtægtskilde for staten. Nej vel?

Leo Jensen frygter, at roadpricing bliver en skatteskrue, som politikere vil udnytte.