Actros kommer med i næste udgave af Guinness Rekordbog med et forbrug på 19,44 liter pr. 100 kilometer.
Af Finn Bjerremand
Inden for den sidste måneds tid har dieselpriserne bevæget sig i den forkerte retning – nemlig opad. Det har igen sat gang i debatten om hvor langt lastvognene kan køre på en liter dieselolie - og ikke mindst, hvad der kan gøres, for at spare på dieselen. Mercedes’ bidrag til den debat er en ny verdensrekord i økonomikørsel: 19,44 liter brugte en Mercedes Actros på 100 kilometer.
Det tekniske personale hos Daimler AG havde under rekordforsøget på Nardo-banen i Syditalien en forventning om et dieselforbrug på 20-22 liter pr. 100 kilometer, så der var stor glæde over det gode resultat.
Når det kunne lade sig gøre, skyldes det ikke mindst den økonomiske dieselmotor, der er forsynet med BlueTec-system, som anvender AdBlue til rensning af udstødning, og den effektive anden generation af Powershift-gearkasse (G 211-12 med 12 trin), der er udstyret med EcoRoll-funktion. Det betyder at gearkassen går over i frigear, når det går nedad, og dermed sparer masser af energi. Også en ny elektroniskstyret vandpumpe har været med til at holde energiforbruget nede, og selvfølgelig den konstante anvendelse af tempostat.
En af de afgørende faktorer er også, at der ikke er nogen forhindringer Nardo-banen. Det er absolut en idealstrækning, hvor testkørerne havde sporet helt for sig selv. De var således helt fri for hverdagens forhindringer som vi kender fra trafikken, hvor lastbilen skal bremse ned og igen op i fart.
Testen viste også, at den øvrige trafik, og i særdeleshed kørsel i kø er en af de helt store årsager til et højere brændstofforbrug.
En af sidegevinsterne ved testkørslen er, at Mercedes fik mange nye data om forskellige forhold, der påvirker brændstofforbruget.
Chaufføren påvirker således forbruget med hele 25 procent. Derfor er det vigtigt, at uddanne chaufførerne, så de lærer at køre brændstoføkonomisk. Netop testen i Nardo blev gennemført af dygtige testkører fra Mercedes egen stab, hvilket har været med til at sikre det gode resultat. Netop uddannelse på dette felt er et af de steder, hvor udtrykket ”Learning by doing” virkelig kommer til sin ret. Det kan nemlig aldrig få ende med at lære på dette felt.
Af interessant forhold, som Mercedes fik mere viden om, er bl.a. omkring spoilere. Under testen fandt man ud af at det er bedre at have en forkert indstillet spoiler end slet ingen spoiler. Også det at få nye dæk monteret på en lastvogn, betyder ændring i forbruget. Nye dæk bruger ofte op til 4 % mere, når de lige er monteret.
Efter afslutningen af den officielle test prøvekørte jeg testvogntoget på en enkelt runde, så jeg fik en fornemmelse af, hvordan den lange test er forløbet.
Med dagens dieselpriser er det jo sådan at de to vigtigste faktorer på omkostningssiden i regnskabet for en moderne lastvogn efterhånden er brændstof og chaufførløn.
Netop disse punkter var noget som Dr. Jörg Zürner, der er udviklingschef for erhvervskøretøjer hos Mercedes-Benz, kom ind på under pressekonferencen i forbindelse med arrangementet i Syditalien, hvor Mercedes satte en ny verdensrekord. Dr. Jörg Zürner stillede spørgsmålet lige ud – hvorfor overhovedet beskæftige sig med dieselforbrug. Jo brændstof og løn er de største og mest betydende poster på en langturslastvogn i dag. Kan man minimere brændstofforbruget minimeres også udslippet af skadelige stoffer – herunder CO2.
FaktaRekord-turen
Der var blevet kørt 12.728,94 km, da testen sluttede den 29. maj 2008 kl. 17.17
Den gennemsnitlige hastighed lå totalt på 80,17 km/t
Det gennemsnitlige brændstofforbrug lå på 19,44 liter pr. 100 kilometer, svarende til 5,144 km/liter diesel. Det samlede forbrug var 2474,056 liter samt 119 liter adBlue.
Der blev kørt fire timer ad gangen, hvorefter der blev skiftet chauffør. Hver aften kl. 21.45 blev der tanket, hvorefter turen fortsatte i modsat kørselsretning.
Rekord-vognen
Mercedes havde tre vogntog til at køre døgnet rundt – et testvogntog og to referencevogntog - alle tre Actros 3
Der var takle om helt normale serieudgaver af Actros generation 3 type 1844 LS med en BlueTech 5 V6 motor på 11,9 liter slagvolumen 435 hk / 2100 Nm med PowerShiftgearkasse med Eco-Roll-funktion samt tilkoblet en treakslet boxtrailer. Samlet vægt: 40 ton
FaktaForbrug
Følgende forhold har indflydelse på lastbilens brændstofforbrug:
Topografien (bakker - flad vej - etc.) 30%
Vejret 10%
Trafikken 20%
Hastighed 10%
Chauffør 25%
Køretøjet 2 til 3%
Andre forhold 2 til 3%