Forsendelsen der ikke eksisterede

Skatte-, afgifts- og toldlovgivningen er ikke altid helt logisk. Således heller ikke i den sag, som beskrives i dette nummer. Skattemyndighederne krævede nemlig told for en forsendelse, der aldrig havde eksisteret.

Af advokat Anders Hedetoft og advokatfuldmægtig Martin Juste, Delacour, Århus

I henhold til EU-lovgivningen er det muligt at blive godkendt som Autoriseret Økonomisk Operator (AEO). Dermed har man som speditionsvirksomhed blandt andet mulighed for at opstarte tolddokumenter elektronisk. I denne sag opstartede virksomheden ved en fejl to tolddokumenter på samme forsendelse med den konsekvens, at Skat krævede told for begge dokumenter.

Virksomheden opstartede 7. oktober 2005 en T1-forsendelse. Af toldpapirerne fremgik det, at der var tale om en sending højttalere med kabinet, der skulle til en modtager i Rusland. Ved brev af 21. december 2005 anmodede det lokale Skattecenter virksomheden om at oplyse, hvad der var sket med den pågældende forsendelse og fremlægge dokumentation for, at forsendelsen var afsluttet forskriftsmæssigt korrekt.

Virksomheden fremlagde ikke den ønskede dokumentation, men oplyste, at den ved en fejl var blevet oprettet to gange. Virksomheden fremlagde derimod dokumentation for, at der var tale om, at én forsendelse var blevet oprettet to gange.

Det lokale Skattecenter traf herefter afgørelse om, at virksomheden skulle betale told for forsendelsen, der var blevet oprettet ved en fejl. I afgørelsen henviste den lokale Skattecenter til Skats eget nyhedsbrev af 15. december 2004, hvori det fremgik, at der ikke var mulighed for at annullere en allerede frigiven forsendelse.

Virksomheden indbragte herefter sagen til LandsSkatteretten. Igen gennemgik myndighederne kravene til annullering af et allerede opstartet T1-dokument og henviste også til Skats nyhedsbrev af 15. december 2004. Under overskriften ”Annulleringsprocedure i NCTS” gennemgås udførligt, hvad en virksomhed skal gøre i disse tilfælde.

Er forsendelsen ikke frigivet, skal virksomheden sende en annulleringsanmodning til toldstedet, hvorefter timeren fastlåses. Toldstedet undersøger anmodningen og sender herefter en annulleringsbeslutning til virksomheden. Annulleringsbeslutningen kan indeholde en begrundet godkendelse eller afvisning. Er forsendelsen frigivet, skal der også indsendes en annulleringsanmodning til toldstedet. Konklusionen i Skats nyhedsbrev er dog i disse tilfælde, at medmindre forsendelsen ikke er til stede på den godkendte afsenderadresse, bliver anmodningen afvist.

Nyhedsbrevet tager dermed ikke stilling til, hvorledes der skal ageres, når en oprettet forsendelse aldrig har eksisteret. Derfor blev sagen indbragt for byretten, og her fik sagen et andet udfald.

I byretten blev to spørgsmål centrale: for det første om der overhovedet var ført bevis for, at der var tale om én og samme forsendelse, og for det andet om dette havde betydning, idet Skat var af den opfattelse, at manglende iagttagelse af annulleringsproceduren måtte medføre, at der ikke var mulighed for at undslippe toldbetaling.

For så vidt angår det første spørgsmål indledte retten sin begrundelse med at konstatere, at der – efter beskrivelsen af varerne i angivelserne, oplysningen om antal kolli, vægt og transportmiddel samt det forhold, at der er henvist til de samme fakturaer også ved afgiftsberigtigelsen – var tale om de samme varer ved begge dokumenter.

Spørgsmålet var herefter, om der dermed var hjemmel til at pålægge ikke-eksisterende varer told. Toldkodeks gælder ifølge ordlyden i artikel 1 i samhandlen mellem fællesskabet og tredjeland og for varer, der omfattes af forskellige traktater. Varer er i artikel 4 defineret som fysiske varer. Generelt er det gennemgående for toldkodeks og det europæiske toldsystem, at der er pålægges told på fysiske varer.

Hertil kommer, at der ikke kan beregnes told af værdien af en vare, når varen ikke har nogen værdi. Samlet set gjorde virksomheden gældende, at tolden var opkrævet uden hjemmel og således skulle tilbagebetales.

Skat var af den modsatte opfattelse, og henviste blandt andet til, at de danske myndigheder kunne risikere et erstatningsansvar overfor EU, såfremt tolden ikke blev betalt.

Retten fandt dog ikke, at der skulle betales told, idet der efter dommerens opfattelse ikke var påbegyndt nogen forsendelse af varer. Selvom det ikke direkte kan læses af dommen, må det antages, at dommeren har godtaget synspunktet om, at der alene kan pålægges told på fysiske varer.

Skat har valgt at indbringe sagen for landsretten, som får mulighed for at sætte endeligt punktum i sagen.

I prøvelsen for landsretten bliver det ikke nødvendigt at tage stilling til, om den anden forsendelse faktisk har eksisteret, da man fra myndighedernes side har valgt at frafalde denne del af sagen.

Ankesagen bliver således koncentreret om spørgsmålet, om toldkodeks giver mulighed for at pålægge ikke-eksisterende varer told.