23948sdkhjf

HV Transport blev hædret

Esther og Poul Jørgensen fra Herning blev kåret som årets DTL-virksomhed.

Esther og Poul Jørgensen fra Herning blev kåret som årets DTL-virksomhed.



HV – Transport i Herning blev årets transportvirksomhed blandt 3000 medlemmer i Dansk Transport og Logistik, og det var to synligt stolte og overraskede ejere, Esther og Poul Jørgensen, der blev hædret på DTL’s generalforsamling.

Udslagsgivende for, at HV- Transport vandt, var modet til at træffe svære valg, en løbende specialisering samt koncentreret drift, en proaktiv reaktion på ændringer i markedssituationen, en udstrakt grad af uddelegering af beslutninger og kompetencer til medarbejderne – både individuelt og i teams, et omfattende program for sikring af de bedste arbejdsforhold, et stort socialt ansvar, fokus på kunder og deres behov samt et fornuftigt økonomisk resultat gennem en årrække.

Brand satte ting i gang

En ubetænksom brug af en vinkelsliber forårsagede i 2005, at virksomheden HV - Transport brændte ned til grunden. Heldigvis kom der ikke mennesker til skade, men værksted og kontorbygning gik tabt. Det var en hård omgang.

- Pludselig var dokumentation, ordrebøger og alle vores registreringer tabt, erindrer ejeren af virksomheden, Poul Jørgensen.

Nystart

Intet er dog ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Virksomheden fik mulighed for kritisk at gennemgå sit forretningsgrundlag. Og selv om forsikringsselskabet gled af på skadens store økonomiske omkostninger, fik HV - Transport mulighed for at starte på en frisk. Det betød, at virksomheden fravalgte kørsel med korn og foderstoffer og man lagde i stedet tyngden på entreprenørkørsel.

I dag kører virksomhedens 13 lastbiler hovedsageligt for bygge- og anlægssektoren, og man har opbygget en efterspurgt ekspertise indenfor dette område. Kørslen for landbruget er dog også bevaret, men fokus er nu transport af gylle for landmænd i Midtjylland, ligesom man kører containerkørsel for kommuner og private.

Fravalg

Virksomhedens buskørsel blev fravalgt, fordi det hovedsageligt var lokalkørsel i Ringkøbing kommune, hvor man tidligere havde domicil. Flytningen af firmaadressen til Herning i Midtjylland gav ligeledes nye muligheder.

Placeringen ved motorvejsnettet har bragt HV - Transport tæt på kunderne og tillige givet HV - Transport mulighed for hurtig fremkommelighed.

HV – Transport har 15 medarbejdere.

Fakta

De nominerede

Det er Dansk Transport & Logistik i samarbejde med, Michelin, Scania, og Applus+Bilsyn, der står bag kåringen af Årets Transportvirksomhed 2008.

De øvrige nominerede i finalen var Munkbøls Transportservice ApS fra region Sjælland, Vognmand Leth A/S fra region Syd, transportvirksomheden Leif M. Jensen A/S fra region Hovedstaden, flyttevirksomheden Handy Flyt A/S, DMF og Torben Rafn & Co. A/S blandt de direkte medlemmer.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141