EUC Lillebælt i Fredericia styrker nu undervisningen inden for transport, logistik og lager med konkrete teknologiske investeringer. To nye projekter – en moderne lagerautomat og et droneprogram – bliver en integreret del af elevernes hverdag, efter at skolen har modtaget støtte fra FDE Fonden.
Undervisere på skolen vurderer, at teknologien vil give eleverne markant bedre forudsætninger for at arbejde i en branche, hvor automatisering, digitalisering og grøn omstilling spiller en stadig større rolle.