Image – giv os en brøkdel af Mercedes’ Formel 1-budget

Landevejstransportens image og genskabelsen af Silkevejen til Asien var nogle af de centrale emner på dette års generalforsamling i landevejstransportens verdensorganisation, International Road Transport Union (IRU). Interview med IRU-præsident Janusz Lacny.

Af Lutz Lauenroth, DVZ

Oversat af Gwyn Nissen

Det afgørende resultat for mig var den klare melding, at fremtiden tilhører landevejstransporten. I dag og både på kort og mellemlang sigt er landevejstransporten den eneste transportform, der kan matche erhvervslivets vækst.

Lastbilen konkurrerer med privatbilismen og den offentlige trafik om pladsen på vejene. Bilisten ser ikke nogen konkurrent i hverken tog eller fly – men når du kører på vejene hver dag, konkurrerer du mod lastbilerne om plads og tid. Tilmed er der mange, der hælder til den opfattelse, at lastbiler er hovedårsagen til kødannelse og den øgede miljøbelastning.

Vi gør allerede hvad vi kan, for at forbedre vores image. IRU har lagt en 3-I-strategi: Innovation, impulser og infrastruktur.

Der skal innovation til, for at udvikle endnu bedre tekniske løsninger, så miljøbelastningen reduceres.

Vi skal komme med impulser til branchen, så den anvender de bedst mulige teknologier og fremgangsmåder.

Og endelig skal vi yde en indsats for en bedre infrastruktur.

Det vil være ønskeligt. Mens producenterne af lokomotiver og jernbanevogne står sammen som branche og fremhæver transportformen, har lastvognproducenterne kun deres egne produkter for øje.

Hvis Mercedes bare brugte en tiendedel af deres budget fra Formel 1 på at styrke landevejstrafikkens image, ville det være en kæmpe hjælp.

Jeg tror, at mange politikere har glemt, at den høje levestandard i Europa kun kunne opnås en effektiv landevejstransport. Det er også baggrunden for dannelsen af EU: Varernes frie bevægelighed på vejene satte for alvor skub i erhvervsudviklingen i Europa.

Og nu oplever vi nøjagtig den samme proces i Asien. Landevejstransporten vil også her spille en afgørende rolle i udviklingen – ikke mindst af den centralasiatiske region.

Europa er allerede meget interesseret i, at udvikle dette vejnet. Dertil skal siges, at den asiatiske infrastruktur er på plads i Asien. Der er for eksempel 141.000 kilometer motorvej – i EU har vi 57.000 kilometer motorvej.

Kina har også midlerne – de står midt i en udvidelse af deres motorvejsnet.

Derfor tror jeg, at det er et spørgsmål for vores regeringer, at sætte skub i Silkevejen og derfor var underskrivelsen af ministererklæringen på IRU’s verdenskongres også et afgørende skridt i den rigtige retning for Silkevejen.

Janus Lacny er 60 år og driver sit eget transportfirma, JMJ-Trans, i Polen.

Siden november 2007 har han været præsident i IRU og han er tilmed formand for den polske transportorganisation ZMPD.

Silkevejen eller Silkeruten betegner den dominerende rejserute på land mellem den østlige ende af det eurasiske kontinent og den vestlige. Ruten bestod en serie af sammenkoblede ruter gennem Centralasien og Sydasien, der strakte sig i alt over 8000 kilometer.

Ruten – der er en nordlig og en sydlig - blev først og fremmest blev brugt til at fragte handelsvarer mellem Kina og Middelhavsregionen. Den nordlige rute gik gennem den bulgarsk-kypcharske zone til Østeuropa og Krim, og videre over Sortehavet, Marmarahavet og Balkan til handelscentrerne i Vesteuropa.

Den sydlige rute passerer gennem Turkestan-Khorasan, Iran, Mesopotamien og til Antiokia i sydlige Anatolien. Herfra gik den videre vej via Middelhavet eller gennem Levanten til Egypten, Nordafrika og Sydeuropa.

Ruten fik et første opsving omkring år 200 og bevarede sin store betydning frem til det 14. århundrede, da Vesten i stigende omfang selv blev i stand til at fremstille silke.