For fjerde år i træk opnår rederiet Norden en topplacering i det anerkendte magasin Marine Money International.
Magasinet har lavet en opgørelse over alle 99 børsnoterede rederiers og shippingkoncerners evne til at skabe økonomiske resultater.
Norden får 2007 en placering som nummer to på den prestigefyldte liste, der bliver præsenteret i denne uge. Det er samme placering som året før, mens Norden i 2005 blev nummer 5 og i 2004 nummer tre.
Rederierne er blevet bedømt på en række nøgletal og vinderen blev Courage Marine, Bermuda, der har driftsselskaber i Hong Kong og Taiwan.