23948sdkhjf

BAS Kraner viste den store Spieringskran

Det lille kranfirma BAS Kraner i Odense viste i går ved et åbent hus arrangement sidste skrig inden for kranområdet.

Det lille kranfirma BAS Kraner i Odense viste i går ved et åbent hus arrangement sidste skrig inden for kranområdet.



Selskabet har netop anskaffet sig den anden Spieringskran, der er en hybrid mellem en normal mobilkran og en tårndrejekran. Den ny kran er på otte aksler og bærer betegnelsen SK 2400 AT 7.

Det er den største Spieringskran, der er produceret og dermed verdens største af sin art. Spieringskranen har den enorme fordel, at den selv medbringer alt udstyr herunder også støttebenspladerne. Den helt store fidus er, at kranen stiller op og er hejseklar i løbet af tyve minutter, hvor mange store mobilkraner ofte skal bruge flere timer til at få alt på plads og blive hejseklar.

Kranen er dermed meget konkurrencedygtig ved løfteopgaver på gader i større byer, hvor der ofte kun må arbejdes i bestemte tidsrum. Løftekapaciteten på den nye Spieringskran ligger så den f.eks. kan gå ca. 35 meter lodret op og derefter gå vandret ind over en bygning med et udlæg på 42 meter med en byrde på 5,5 ton. BAS Kraner blev etableret i 2004 af kranudlejer Bo Anker Schou med en enkelt ældre lastbilmonteret 50 tm kran, og i juni 2006 fik BAS Kraner leveret sin første Spieringskran.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109