23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Schmitz klar med ny nordisk tippeladstrailer

Nordiske og tjekkiske kunder presser for at kunne køre med 6-akslede tippeladsvogntog.

Nordiske og tjekkiske kunder presser for at kunne køre med 6-akslede tippeladsvogntog.





Efter et par års fravær på det nordiske tippermarked, introducerer Schmitz Cargobull nu en ny tippeladstrailer, der er tilpasset det nordiske transportmarked. Med introduktionen af den nye nordiske version vender Schmitz Cargobull tilbage til et marked, der i Danmark er domineret af få spillere.

Den nye tipper blev i går introduceret i Norden ved et internt arrangement hos Schmitz Cargobull i Padborg. Samme sted bliver traileren i dag præsenteret for kunder og interesserede ved et åbent arrangement.

Når den store trailerproducent har genoptaget produktionen af den nordiske tippeladstrailer, skyldes det ikke mindst pres fra både nordiske og tjekkiske kunder. I Tjekkiet køres der - ligesom i Danmark – også med mere end 40 ton vogntogsvægt. Derfor er mange tjekkiske tippeladsvogntog også 6-akslede.

Kongebolt og svanehals

For at kunne køre med 3-akslede trækkere foran tippeladstrailere er det nødvendigt at traileren er konstrueret fra bunden til at kunne matche et tryk på 16 ton på kongebolten, ligesom der skal være den nødvendige afstand mellem forreste aksel på traileren og den bagerste aksel på trækkeren. Denne akselafstand er i Danmark fire meter og samtidig skal der også være den nødvendige længde på trailerchassisets svanehals, så trækkerens bogiehjul kan dreje fri under alle forhold. Dertil kommer at kunderne vil have tippeladstrailere med tilstrækkelig kapacitet, når det gælder rumfang.

Dette krav kan Schmitz Cargobull også efterkomme.

Stefan Winter, der er produktchef ved Schmitz-Gotha Fahrzeugwerke GmbH, hvor tippeladstraileren er konstrueret – sagde under præsentationen i går i Padborg - det er muligt at få leveret nye nordisk specificerede tippeladstrailere med lad fra 30 til 37 m3 rumindhold i den mest almindelige version, samt varianter med rumindhold på op til 53 m3.

Stefan Winter har været engageret i udviklingen af den nye tipper i en længere periode.

Den nye tipperversion er blandt andet udstyret med en plastikbund og EBSbremsesystem med RSS (ESP på trailere).

Djon Lauritzen der er salgschef hos Schmitz Cargobull i Padborg, oplyser at de nye tippeladstrailere kan leveres med kort varsel. Der opereres med leveringstider på kun otte uger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062