Danske principper

Til vands: Danmark har markeret sig i forbindelse med hele klimadiskussionen.

Af Finn Bruun

Danmark har vi mindst tre ben at stå på i den internationale klimadebat.

- For det første den regulering, der skal være af skibsfarten og hvor vi jo har fremsat forslag i IMO i form ni fundamentale principper for, hvordan udfordringen skal mødes. Væsentligt er det, at det skal være et internationalt system for alle skibe uden forskelsbehandling. Det blev tiltrådt i IMO, siger Jørgen Hammer, direktør i Søfartsstyrelsen.

Danmark har også foreslået, at nye skibe skal bygges efter et CO2-indeks, så man kan dokumentere, at man holder sig under et bestemt indeks-tal.

- Vi har netop fremsendt et konkret forslag, som vi forventer, kommer til at danne basis for de videre forhandlinger i IMO, påpeger Hammer.

- Og så har vi peget på en afgift på bunkers, hvor midlerne opsamles i en international fond, der bruges til at købe CO2-kvoter for. Grundsynspunktet er, at man ikke kan forvente, at skibsfarten over night kan reducere CO2-udledningen meget markant - og skibe holder jo i en del år.

Meget kan gøres med de skibe, som allerede findes, men det diskuteres hvilke mål skibsfarten skal møde. Noget nås ved at reducere udslippet på eksisterende skibe og nybygninger, men skal der mere til som følge af de krav, som internationalt bliver opstillet politisk til skibsfarten, så er det en vej, at lade skibsfarts-industrien købe CO2-kreditter via fonden. Så kommer dem, der bruger mest til at betale mest. Det er – udover olieprisens himmelflugt – et incitament til at spare.

- Så på regulerings-området har Danmark spillet kraftigt ind og været med til at sætte dagsorden og faktisk fået opbakning til de grundlæggende principper. Det synes jeg er et flot resultat, mener Søfartsstyrelsens direktør.

Det andet ben er, at danske og alle andre skibe skal omstilles til en verden, hvor det betyder stadigt mere at være energi-effektiv.

- Så med udgangspunkt i handlingsplanen har vi etableret en platform for forskning, udvikling og innovation. Her samarbejder de danske maritime erhverv (rederier, udstyrsfabrikanter, m.m.) med forskningsinstitutioner og teknologiske service-institutter som Force om at skabe mere energi-effektive driftsformer.

- Der er fokus både på selve skibet, på transportkæden og det operationelle. Og når det kritiseres, at handlingsplanen om kvalitets-skibsfart ikke nævner CO2, så hører det med i billedet, at energi-effektivitet og formindsket forurening netop er helt centrale udfordringer for fremtidens kvalitetsskibsfart, oplyser Jørgen Hammer.

Der er netop etableret et strategisk partnerskab for klimaansvar i Det Blå Danmark. Her er suppleres de nævnte kredse af myndigheder og Verdensnaturfonden i et samarbejde om initiativer til at nedbringe CO2 fra skibe.

Som tredje punkt arbejder dansk søfart med konsekvenserne af klima-ændringerne.

- Der forventes øget sejlads i de arktiske farvande, og det fokuserer vi på. Turisttrafikken er jo allerede aktiv i området, og vi har i nogen tid samarbejdet med Kort- og Matrikelstyrelsen, Farvandsvæsenet og SOK om de grønlandske farvande. Nu ser vi nærmere på de aktuelle skibe. Kan man tage forholdsregler, der reducerer risikoen for ulykker i de farvande?

- Vi har netop på et internationalt møde drøftet krav til skibe i de arktiske farvande med vore kolleger fra bl.a. USA, Norge, Island og Grønlands hjemmestyre, ligesom vi har haft møde med vore russiske kolleger og drøftelser med canadierne. Så vi forventer, at der kommer et tæt samarbejde i IMO (revision af den arktiske kode) og et styrket internationalt fokus på disse områder. Som førende søfartsnation går vi nemlig aktivt ud og tager fat på emnerne, siger Jørgen Hammer.