23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dachser investerer i dansk vækst

Nyt logistikcenter i Kolding følges op af yderligere nybyggeri i Hvidovre.

Nyt logistikcenter i Kolding følges op af yderligere nybyggeri i Hvidovre.





I weekenden indvier Dachser sit nye logistikcenter ved Kolding, men dermed er den tyske koncerns investeringslyst i Danmark ikke mættet. Der er allerede tegnet streger til et tilsvarende center i Hvidovre, som skal stå færdigt i løbet af 2010.

Dachser har taget sit nye logistikcenter i brug i januar i år og har dermed samlet aktiviteterne i Sydjylland, hvor virksomheden var repræsenteret i Haderslev samt flere steder i Kolding.

- Vi havde ønsket om at være ét sted og vi kan allerede mærke fordelene ved at have samlet aktiviteterne i det nye logistikcenter. Såvel økonomisk som medarbejdermæssigt - de ansatte har fået langt bedre forhold at arbejde under, siger salgs- og marketingkoordinator Niels Stæhr Wraae.

Foruden de to nye logistikcentre har Dachser også ambitioner om et nybyggeri i forbindelse med muligheden for at indgå kontrakt-logistik for nye eller eksisterende kunder. På grunden i Kolding har Dachser således plads til yderligere nybyggeri af et lagerhotel med op til 35.000 pallepladser.

Dachser er en familieejet transport- og logistikkoncern med hovedsæde i Kempten i Sydtyskland.

På verdensplan er Dachser repræsenteret i over 100 lande med i alt 17.100 medarbejdere. Koncernen omsatte i fjor for 3,2 milliarder euro.

I Danmark har Dachser 240 medarbejdere – i Kolding, Hvidovre og Nr. Sundby.

Indvielsen af det 7200 kvadratmeter store nybyggeri finder sted lørdag, hvor omkring 400 gæster ventes til festlighederne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078