Gode tiltag i partiets CO2-plan, mener Mogens Therkelsen.
I en kommentar til udspillet siger formand for International Transport Danmark, direktør Mogens Therkelsen, at ITD hilser bl.a. Venstres intentioner om at gøre modulvogntog permanente og udbrede transportformen både inden for Danmarks grænser og i resten af EU velkommen.
- ITD ser også gerne samspillet mellem bane, bil og sø forbedret, for at alle transportformer benyttes, der hvor det gavner miljøet mest - så længe det ikke bliver konkurrenceforvridende for branchen, siger Therkelsen, der også slår til lyd for fleksible vareafleveringer og intelligente trafiksystemer.