Freja Transport & Logistics overtager samtlige aktiviteter i Åkeribolaget Ekonomisk Förening i Helsingborg.
Åkeribolaget er et veldrevet selskab med 14 ansatte og arbejder ud fra de samme værdier og holdninger som Freja, hedder det i en pressemeddelelse fra den danske transportkoncern. Udover betydelige logistik- og terminalaktiviteter, er selskabet specialist i svensk indenrigsdistribution. Selskabet omsatte i 2007 for 97 millioner svenske kroner. Den hidtidige administrerende direktør Per Berggren samt markedschef Hans Stridh fortsætter i deres nuværende stillinger.
Med overtagelsen af Åkeribolaget AB beskæftiger Freja i Sverige cirka 100 medarbejdere og forventer en omsætning på en halv milliard svenske kroner.
Samlet beskæftiger Freja-koncernen med hovedsæde i Skive nu 600 ansatte i Danmark, Norge, Finland og Sverige. 2008 forventes en omsætning på 2,6 milliarder kroner i koncernen.