Dansk Automobilforhandlerforening indgår strategisk samarbejde med bank om leasing af vare- og personvogne.
Banker og de store leasingselskaber går uden de lokale bilforhandlere, når de leaser person- og erhvervskøretøjer ud til erhvervslivet. Men nu fil Dansk Automobilforhandlerforenings medlemmer have del i den hastigt voksende leasingkage.
Derfor er de gået sammen med Santander Consumer Bank om at tilbyde leasningaftaler til kunderne – det gælder også for varebiler op til 3,5 tons.
Det betyder at de enkelte nybilforhandlere vil kunne levere såvel finansierings som leasingkontrakter til deres kunder, samtidig med at der underskrives en slutseddel.
Ifølge Dansk Automobilforhandlerforening, så blev 60.000 ud af 100.000 solgte nye biler i 2007 solgt af banker og leasingselskaber, der gik uden om forhandlerne og handlede direkte med bilimportørerne.
Foreningens direktør Preben Kjær siger til TTN, at man forventer at kunne tilbyde fuldt konkurrencedygtige leasingaftaler.
- Og så kan vi jo tilbyde kunderne service lokalt og det er der mange, der vil sætte pris på.
Aftalen omfatter ikke køretøjer over 3,5 tons, da lastvognsforhandlerne allerede udbyder leasingaftaler.