Djursland Kloak Service i Trustrup ved Grenaa har overtaget Midtjyllands Kloak Vedligeholdelse Ulstrup A/S.
Den hidtidige ejer af den midtjyske virksomhed, Niels Christian Frederiksen, og de tre ansatte overtages af Djursland Kloak Service, der nu råder over 17 specialvogne indenfor slamsugning, sandafvanding, tørstofsugning og højtryksspuling.
DKS og Ulrik Sinding beskæftiger herefter 28 medarbejdere og har afdelinger i Trustrup, Ulstrup, Ebeltoft og Fjellerup. Ligeledes indgår Djursland Vandteknik og Djursland Spildoliedepot og Jordrensning i gruppen.