Kom til os - vi har det hele

Værner om tradition: Næppe noget erhverv er mere internationalt end søfarten. Alligevel er ingen selvfølge, at det er danskere, der sejler de danske skibe.

Af Finn Bruun

Kom og vær en del af Det Blå Danmark, kom og vær med i succesen, kom og tag et ansvar, kom og få en uddannelse for livet og kom ud og oplev verden.

Det er budskaberne fra Paula Larrain (foto), der for nylig tiltrådte som kampagneleder for den store rekrutterings-kampagne for ”Det Blå Danmark” med titlen ”World Careers”. Kampagnenskal sikre, at handelsflåden også fremover har dansk knowhow og mentalitet på broen og i maskinen. Det er hele det blå Danmark, som skal vises frem for de ombejlede unge af i dag. Værfter, offshore, havne, service og så videre.

Den kendte tidligere TV-Avis-vært, vild-med-dans-deltager og folketings-kandidat for de konservative, vil bruge al sin journalistiske kunnen på at formidle det stærke budskab til de unge:

- Det, at rekruttere til det Blå Danmark, er et meget nyttigt og i øvrigt også ærefuldt arbejde, siger hun. For det første er det udfordrende at få de unge til at se, at her er et spændende job og en på mange måder alternativ livsstil, der nok kan være hård, men som i høj grad har sine fordele.

- Og dernæst har Danmark jo siden vikingerne været en stolt søfartsnation. Der har været op og nedture, men vi sidder nu stille og roligt på en stor del af verdenshandelen. Det gør vi ret anonymt. At rekruttere nye danske skibsofficerer er således med til at bevare en maritim kultur, som er flot og historisk, ja pompøs, og som er vigtig for hele landet.

- Selv om mange stadig opfatter os som et landsbrugsland, så er vi jo i den grad en søfartsnation. Vi er omgivet af vand og vokset op med vand, så det er egentlig mærkeligt, at de unge behøver få fortalt, at der er muligheder for at arbejde i det blå Danmark.

- Jeg vil selvfølgelig gerne nå det politiske mål vi har, men også gerne øge kendskabet til det maritime Danmark, så vi kan bevare vores store knowhow, som jo meget hurtigt kan forsvinde i en globaliseret verden. Trods dansk flag på skibene, gør udviklingen, at vi risikerer, at der bliver færre danskere på broen, hvis ikke vi holder fast.

Paula Larrain har ikke manglet tilbud efter, at hun forlod DR.

- Men dette var noget, hvor jeg straks tænkte. Ja, det vil jeg gerne. Det er et betydningsfuldt hverv, som rummer glæden ved at tilbyde nogle unge mennesker en uddannelse, de virkelig kan have fornøjelse af samtidig med, at den maritime danske kultur bevares, siger Paula Larrain.

I den store internationale økonomiske sammenhæng er der ikke nogen rationel grund til, at skibene skulle have dansk besætning, når blot det er kvalificerede folk. Mange af skibene kommer aldrig i dansk havn, så hvorfor kæmpe for flere danske skibsofficerer?

- Naturligvis kan man rent økonomisk sige, at det ikke er afgørende, om der er danskere ombord eller ej, men det hører med i billedet, at der er masser af job i land, som kræver, at man har et ”sø-ben” – har sejlet og kender hele arbejdsgangen og teknikken til søs. Så hvis vi på længere sigt skal bevare hele branchen på danske hænder, så skal vi have mange danskere på broen, siger hun og tilføjer:

- Vi er jo oppe imod en situation med billig arbejdskraft, hvor kaptajner kan fås til ”halv pris”, men både for de danske rederier, de maritime arbejdspladser og dermed for samfundet er det vigtigt at sikre rekrutteringen. Det er rigtigt, at danskere er dyrere, men det gælder jo i alle brancher. Og vi skal altså også have noget at leve af om 20-30 år, understreger kampagnelederen.

Interessen for søen er naturlig allerede hos små børn. De to-årige sætter et lille skib ud i vandet og fascineres af at se det sejle. Og synet af et skib i havnen er en stor oplevelse.

- Men den eventyragtige oplevelse forsvinder under opvæksten og dermed også interessen for søfartsdanmark. Først når de unge skal vælge uddannelse, tager vi fat i dem og siger: ”Hej, der er også noget, der hedder søfart”. Jeg kunne godt ønske, at vi gjorde mere for at bevare interessen gennem hele barndommen, for der er noget af interesse for enhver aldersgruppe.

Derfor går rederierne med nogle tanker om måske at samarbejde med Eksperimentariet og DFDS om, at pirre de unge med interessante eksempler på maritime teknikker, de kan prøve i praksis.

- Jeg er ret sikker på, at interessen for søen findes, men branchen har jo ikke gjort så meget væsen af sig. Levet erhvervsmæssigt fint, men lidt skjult. Det kører jo fantastisk i dag, men arbejdskraftmanglen er jo kommer bag på det meste af Danmark – selv om alle i mere end 20-30 år har vidst, at det ville begynde at tynde ud i årgangene. Nu skal vi så pludselig lære at spinde, og det skal gå stærkt. Ellers går det ud over væksten.

Rederierne mærker, at det er blevet sværere af få folk nok til at gå ombord.

- Og selv om man kan sige, at rederierne er så heldigt stillet, at det er let at hyre internationalt, så er der stadig det danske behov at tage hensyn til, siger Larrain.

De unge mellem 18 og 24 er meget optaget af, at deres arbejde er en del af deres identitet. De ser på hvem de er, før de tænker på, hvad de laver til daglig. Derfor er det afgørende for arbejdsgiverne at skabe nogle job, hvor den unge kan se sig selv i rollen gennem flere år.

- Dagens unge frygter meget at komme til at sidde fast og risikere at kede sig. Og de vil hver for sig gerne være en ener på arbejdspladsen. En stjerne, som bryder igennem og klarer ærterne, og som kan klare en ekstra indsats, siger Paula Larrain. Og her får jeg et indre smil på læben: Det er netop, hvad du kan i vores brancher. Du kan blive den fantastiske kaptajn eller styrmand, som får det hele til at spille.

Hun peger på, at hele den maritime industri og offshore-området byder på seje muligheder.

Søfarten har haft rekrutteringsproblemer adskillige år, men det går fremad. Sidste år var indtaget på skolerne fint, og alt tyder på, at det bliver endnu bedre i år.

Paula Larrain synes, at Det Blå Danmark har en god sag: Uddannelse og job, hvor man kan være sikker på beskæftigelse også fremover.

- Vi ved, at miljøet spiller en vigtig rolle for unge mennesker. Og her kan skibsfarten også være med. Selv om man ikke kan undgå at udlede en del CO2, når man transporterer så meget som dansk skibsfart gør, så står miljøet højt på dagsordenen hos alle rederierne. Også de sociale forhold skal være i orden, det opfatter de unge som en ren selvfølge. I dag kan de unge plukke erhverv, hvor de har lyst. Derfor skal vi sørge for at være attraktive for dem, fremhæver Paula Larrain.

Det Blå Danmarks hjemmeside skal være mere ung og bevægelig. Internettet er blevet bærende for de unge - de chatter, går på skype og er på spil, sites, dr.dk, tv2.dk osv. Derfor vil Det Blå Danmark kommunikere mere direkte til målgruppen og sikre øget trafik på hjemmesiden. Der satses blandt andet på viral kommunikation – et nyt begreb fra internettet: f.eks. et sjovt indslag, de unge ser på YouTube, og som så sendes rundt til vennerne. Det spredes lynhurtigt.

Det Blå Danmark vil vi også gerne bidrage med et sjovt eller fængende indslag, som fortæller noget om mulighederne.

Af Finn Bruun

Det Blå Danmark går efter unge af begge køn. Senest har det vist sig, at der en rekordstor andel af piger, som nu skal med skoleskibet Danmark på rejse, og også George Stage har gode erfaringer med piger ombord.

- Det er absolut positivt, at piger begynder at vise interesse for søen, for det er jo et traditionelt mandejob. Samtidig er det jo trods alt kvinderne, der får børn, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at gå i land, siger Paula Larrain.

Men netop på det punkt gør Det Blå Danmark meget ud af, at det ikke er et problem, at folk går i land.

- Sejler en pige til hun f.eks. er 30-35 år for derefter at sige, nu er det på tide at stifte familie, så har hun jo fået den uddannelse fra søen, som er så eftertragtet i stillinger i land.

Paula Larrain lægger ikke skjul på, at interessen for pigerne udvider rekrutteringsgrundlaget.

- Måske kan interessen også ses som lidt en modreaktion mod alt det prinssese-halløj, som mange piger er opdraget med. ”Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme som mændene”, siger mange i dag. Så må vi jo sikre, at de får nogle vilkår, så de også har lyst til at blive, fastslår Paula Larrain.

Rederierne understreger netop overfor alle unge, at man ikke behøver forblive til søs hele sin karriere.

- Det er jo ikke længere sådan, at man er væk i flere år, som i gamle dage. Medmindre man er ombord på de store containerskibe, som har en rundtur på otte uger, så er man jo primært ude en måned ad gangen. Og det rummer mange muligheder.

Det Blå Danmark kan tilbyde det hele, mener Paula Larrain. Man kan få en karriere, hvor man prøver stort set alt. Og går man i land, kan man senere vælge søen igen, når det passer ind i familielivet.

- Vi ved, at de unge har mange fordomme om det maritime Danmark – at det skulle være stillesiddende arbejde, stive uniformer og kæft, trit og retning. Men sådan er det jo ikke. Slet ikke. Det er helt som andre arbejdspladser – blot med sine egne fordele og ulemper.

Naturligvis er alt ikke rosenrødt. Der er nogle valg, som man træffer i livet, siger hun.