Historisk gode resultater

Flåden vokser: Også 2008 bliver et godt år for de danske rederier. Rekord trods lav dollar og høj oliepris.

Af Finn Bruun

- Den internationale finanskrise mod slutningen af året en gav en vis opbremsning, specielt i USA, men det ændrede ikke ved et især usædvanligt stærkt bulkmarked.

Det fastslog formanden for Danmarks Rederiforening, adm. direktør Torben Janholt (foto) på Danmarks Rederiforenings generalforsamling i København.

Han kunne konstatere, at tankmarkedet var stagnerende på et højt niveau, mens containertransport gennemsnitligt var stærkere trods enkelte udsving

Den lave dollarkurs og stigende bunkerspriser betød dog, at nettoindsejlingen blev reduceret til ca. 30 mia. kr., men ikke mere end at flere danske rederier kunne levere historisk gode resultater.

- Den betydelige indtjening har skabt mulighed for fortsat ekspansion og investering i moderne energieffektive skibe, som betyder, at dansk skibsfart, sammen med offshore aktiviteterne i Nordsøen, kan bidrage til en fortsat robust dansk økonomi. På kort sigt er udsigterne for 2008 samlet set gode, ikke bare for danske rederier, men for hele Det Blå Danmark, fastslog Torben Janholt.

Selv om rederierne har haft en medie-kontrovers med klimaminister Connie Hedegaard om den ministerielle forståelse for rederiernes CO2-vilkår, så hersker der fortsat en fornuftig dialog, og formanden fremhævede da også et godt samspil mellem Folketing, myndigheder og erhverv som en væsentlig forklaring på den fremdrift, dansk skibsfart har haft de senere år.

Han var godt tilfreds med, at FNs maritime organisation, IMO, har fået vedtaget regler for verdens skibsfart, som skal overholdes af skibene, hvad enten de besejler lokale danske farvande eller internationale stræder som Øresund eller Atlanterhavet.

IMO har skabt nye vigtige regler om svovlindhold i skibenes brændstof. Det er sket hurtigere, end EU kan gøre det. Og indsatsen er endnu vigtigere i relation til de internationale bestræbelser på at imødegå den globale opvarmning ved reduktion af CO2 udslip.

- Danske rederier støtter regeringens og det internationale samfunds krav om yderligere reduktioner, men desværre findes der for skibe ikke indlysende alternativer til olie, påpegede han.

I det hele taget har erhvervet et godt tilfreds med de rammer, som det er lykkedes at få igennem i regeringen og Folketinget. Bl.a. den seneste justering af tonnageskatten, som gør, at danske rederier både er konkurrence-dygtige og attraktive for udenlandske rederier.

Her erkendte næstformanden, Torm-direktør Klaus Kjærulff, dog, at tiltrækningen foreløbig ikke har ramt særlig mange udenlandske rederier – Clipper blev dog nævnt. Men han har langt fra opgivet drømmen om København som international søfarts-metropol a la Singapore.

- Der er fortsat interessante muligheder i spil, så det skal nok komme. Måske ser vi resultater inden udgangen af i år, siger han.

København var i fjor centrum for flere store maritime konferencer, bl.a. den store IMO-konference om miljø, som i høj grad satte Danmark på det internationale maritime landkort.

Udviklingen af konceptet af Danmark som Europas førende søfartsnation opfattes som en klar håndsrækning til erhvervet, som på sin side føler, at man også leverer varen. Det er erhvervsminister Bendt Bendtsen, som har søsat det 60 punkter stærke program, der i dag er langt fremme. Nøgletallene fra rederierne viser, at indsatsen fortsat bærer frugt.

Vokseværk

Den danske handelsflåde vokser hele tiden. Der var ved årsskiftet ordrer på ca. 350 skibe svarende til 15 mio. tons dødvægt – og til en pris på 85 mia. kr. For fem år siden var nybygningsprogrammet på 100 skibe.

Danmark har i årevis kæmpet for fri og fair markedsadgang for søfartserhvervet, så der kan konkurreres på lige vilkår. Den danske handelsflåde er i dag så stor og velanskrevet, at der internationalt lyttes – både i IMO og andre fora.

Derfor er det også værd at lægge mærke til, at Danmark har overtaget CSG-formandskabet.

Consultative Shipping Group er et vigtigt skibsfartspolitisk samarbejde mellem søfartsadministrationerne i vesteuropæiske lande og Japan, der senest er udvidet med Singapore, Canada, Polen og Sydkorea.

Briterne har ellers haft formandskabet siden 1960’erne. CSG skal bl.a. gå op mod protektionistiske tendenser.