Klima i fokus

Nye søveje: Danmark ligger godt i forhold til Rusland og en åbning gennem Barentshavet.

Af Finn Bruun

De danske havne har lokalt udvist initiativ-rigdom for at reducere CO2-udslippet: alt lige fra opstilling af vindmøller og solfangere til huskeregler om at slukke lyset efter sig viser, at de enkelte havne tager ansvaret alvorligt

- Vores CO2-tiltag kommer jo ikke blot, fordi der skal være klima-topmøde i København. Vi ønsker at gøre vores del af arbejdet. Og samtidig er havnene i gang med store investeringer, hvor vi nu også skal tage højde for klimaændringer, højere vandstand, ændrede strøm- og bundforhold, kraftigere storme osv. Derfor må vi fremtidssikre og tage højde for ting, som vi ikke drømte om for blot 2-3 år siden, siger sekretariatschef Tom Elmer (foto) og konsulent Jakob Svane fra Danske Havne.

De påpeger dog, at det ikke så meget er havnene selv, der producerer CO2 som de besøgende skibe og lastbiler.

- Men vi vil jo gerne være med til at effektivisere transportflowet, så der udledes mindst muligt CO2. Som et netværk af intermodule transportcentre kan vi deltage i en koordinering af transporten til gavn for miljøet, siger Jakob Svane.

Samtidig påpeger Tom Elmer, at kommende klima-ændringer ikke kun er et onde:

- Hvis klimaudviklingen fortsætter, som det ser ud nu, må vi forholde os til højere vandstand og storme. Men først vil vi se, at isen i havet nord for Rusland begynder at smelte. Det åbner realistisk for nye nordlige ruter, fordi der er væsentlig kortere til Asien ad den vej.

Naturligvis skal vi løfte vort globale ansvar, men i situationen med et sådant nyt transportmønster kan vi se, at Danmark ligger kolossalt godt for hele Østersøen. Det bliver ikke Norge på grund af fjeldene. For Sverige gælder, at Göteborg ligger ok, mens Århus ligger rigtig, rigtig godt. Det gør også Esbjerg og København, siger han.

- Åbningen af Barentshavet kan komme hurtigt sammenlignet med generelle vandstandsstigninger. Rederiet Torm taler om en prøvesejlads nord om allerede til næste år. Det er noget, som man forventede ville ske om 50 år. Nu kan det blive virkelighed inden 2010, selv om det måske kræver isforstærkede skibe og langsommere sejlads. Men tænk på, at det er mindst en tredjedel af strækningen, man sparer mellem Europa og Asien. Det er markant ikke mindst med de meget høje oliepriser, påpeger Tom Elmer.

- Selvfølgelig vil russiske havne også spille en rolle men mest på råstoffer og råvarer. Det helt store transportbehov handler om forbrugsvare-markederne i St. Petersborg og Moskva gennem Østersøen, fremhæver han, og Jakob Svane supplerer:

- Man ser i dag behovet for mere kapacitet i de største europæiske havne. Et behov som allerede overstiger de planlagte udbygninger i både Hamborg, Rotterdam og Antwerpen. Det vil tvinge gods andre steder hen. Og her ligger Danmark godt.