Franskmændene har gjort det i mange år, italienerne ligeså. Indkasseret penge for kørsel på motorvejene. Tyskerne har krævet penge i tre år, belgierne er på vej og franskmændene pønser på at udvide ordningen til også at omfatte andre veje.
Vejskat, maut, congestion charge. Forhadt barn har mange navne.
Herhjemme har SF luftet tanken om vejskat højt flere gange, og med stadig flere lande, der hopper med på vejskat-vognen, stiger fristelsen herhjemme til også at indføre betalingsveje. Ikke mindst, når politikere, transportsektoren og privatfolk kigger på ønskelisten: Bedre og bredere motorveje, tog til tiden, bedre skinner, større broer.
Det skal alt sammen betales – og hvor skal pengene komme fra? Vejskat?
DTL-direktør Erik Østergaard sagde i weekenden på DTL’s generalforsamling naturligt nok nej tak til yderligere skat. Og han har en god begrundelse: Danmark opkræver i forvejen dobbelt så mange penge i vejskat, som der investeres i infrastruktur.
Med andre ord er der luft i budgettet. Pengene er lagt i kassen – og de skal ikke opkræves én gang til i form af vejskat.
Det er nemlig netop baggrunden for, at vejskatten er så forhadt i Europa: Det er først og fremmest blevet en skatteskrue, som politikerne i de nytilkomne maut-lande drejer på som olieproducenterne på deres oliehaner. Alt sammen med ekstra udgifter til følge – og desværre ekstraudgifter, som ofte bliver hængende hos vognmanden.
Her har den enkelte vognmand og branchen dog også en opgave. For mens det tilsyneladende er lykkedes rederierne at skrue op for fragtraterne og dermed fastholde indtjeningen, presses vognmændene konstant til lave priser.
I mellemtiden gælder det for politikerne, om at holde fingrene væk fra yderligere en dansk vejskat. I stedet var det måske en idé, at bruge kræfter på at opkræve vejbenyttelsesafgift hos gratisterne og komme systematisk snyd med udenlandske køretøjer i Danmark til livs.
BREAKING