23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Transporten sidder tilbage med sorteper

Institut for Transportstudier i Padborg er lukket ned. Pengene forsvandt med kommunalreformen.

Institut for Transportstudier i Padborg er lukket ned. Pengene forsvandt med kommunalreformen.





Af Gwyn Nissen

Institut for Transportstudier har efter to årtiers forskning drejet nøglen om. Med kommunalreformen forsvandt de største pengegivere – Sønderjyllands Amt og Bov Kommune – og dermed grundlaget for instituttets fortsatte eksistens.

Lars Dagnæs (foto) har siden 1995 været tilknyttet instituttet som blandt andet forskningschef og leder.

- Jeg er stolt over, at vi har været med til at styrke områdets kernekompetence. Vi har været med til at udvikle en tradition for, at der arbejdes med forskning og viden inden for transport og logistik. Den viden, der er i Sønderjylland i dag om transport og logistik, er unik, og jeg tror ikke, at den findes andre steder i Danmark, siger Lars Dagnæs.

Han peger på, at den viden, som Institut for Transportstudier har tilvejebragt, har påvirket beslutninger på nationalt plan og er indgået i nationale planer på transportområdet.

¬- Endelig har vi været med til at sætte dagsorden i forhold til internationaliseringen, viden og kompetenceudvikling i transportvirksomhederne, mener Dagnæs.

Nyt job

Den 53-årige forsker har fundet andet arbejde. Han er i denne måned begyndt hos Force i Vejen og får også her tilknytning til regional udvikling og transport. Dog ikke i samme omfang som hidtil og derfor sidder transportsektoren og sønderjyderne med sorteper.

- Det, jeg er mest bekymret for, er, hvordan den viden vi har opnået regionalt, kan bevares i området og dermed være med til at synliggøre vigtigheden af transport og logistik i området, siger Dagnæs.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.089