23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Veteran i branchen er til gamle biler

Klaus Sieh har en unik samling af gamle lastvogne og dele. Endda med ægte skudhuler i.

Klaus Sieh har en unik samling af gamle lastvogne og dele. Endda med ægte skudhuler i.





Af Finn Bjerremand

I Tyskland findes der flere store vognmandsforretninger, der råder over samlinger af gamle, velholdte veteranlastvogne med tilhørende påhængsvogne. Vi kender det også her i Danmark, men i langt mindre målestok. Der er nemlig ikke mange herhjemme, der kan stille med flere komplette vogntog.

Der findes dog også entusiaster blandt de mindre transportfirmaer i Tyskland. En af dem er Klaus Sieh i Bilsen i Slesvig-Holsten lidt nord for Hamburg.

Klaus Sieh er speditør og har i mange år opereret med transporter til Mellemøsten. Grundstenen i Klaus Siehs karriere var en omfattende uddannelse i Schenker & Co’s speditionsafdeling i Hamborg.

Firmaet var specialiseret i worldwide transport af dyr, hvor man i sagens natur var nødt til at anvende alle mulige transportformer – til lands, til vands og i luften. På den måde blev Klaus Sieh indviet i systemerne med transporter til hele verden.

Fascination

Klaus Siehs fascination af lastvogne førte til sidst til, at han hos firmaet Köhler i Elmshorn, blev indstillet til at skulle erhverve sig noget mere viden om lastvognsproduktion.

Han fik erfaring i salg af specialkøretøjer i til Mellemøsten og i 1979 etablerede han sin egen spedition med speciale i transporter til Orient.

Han opkøbte køretøjer til eksport til Bagdad, Teheran, Damaskus og Kuwait og i 1983 kunne Klaus Sieh bryste sig af at have sendt 1000 køretøjer af sted til Mellemøsten uden at have haft et eneste uheld eller alvorligt problem.

10 dage på landevejen

I 1980 havde Klaus Siehs firma også fået olieindustrien som kunder. Den første transport for et oliefirma, var transporten fra Rom til Hamborg af fire tankvogne beregnet til flyvepladser. Det var en længerevarende transport, fordi hver tankvogn var bygget til at kunne rumme 85.000 liter flybrændstof og køretøjerne måtte på grund af dimensionerne kun bevæge sig med 25 km i timen. Det tog derfor 10 dage for hver transport.

Klaus Sieh handler stadig med tankvogne - især tankvogne beregnet til tankning af flyvemaskiner. I dag er firmaets transportmarked ikke bare Europa, men også Afrika, Mellemøsten og hele Asien, hvortil Klaus Sieh organiserer mange transporter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.108