på den ene side…
- Jeg har været i journalistik i snart 25 år – de seneste 21 år på JydskeVestkysten, hvor jeg blandt andet har været knap ti år på erhvervsredaktionen, heraf to og et halvt år som erhvervsredaktør. Det har givet en tæt kontakt til transportbranchen, og den er ikke blevet mindre af, at jeg bor tæt på grænsen og de seneste syv år har været lokalredaktør i Aabenraa, hvor Padborg hører under.
Hvad fik dig til at skifte job efter så mange år?- Jeg kommer fra en fantastisk spændende arbejdsplads, men når jeg alligevel valgte et skifte til Dansk Transport Forlag, var det udsigten til at komme et skridt videre i forhold til de ledelsesopgaver jeg har siddet med de seneste ti år.
På JydskeVestkysten havde jeg ansvaret for en lille del af en stor forretning. Nu får jeg ansvaret for en stor del i en lille virksomhed.
- Det bliver at udvikle Dansk Transport Forlags tre udgivelser – transportavisen Danmarks Transport-Tidende, månedsmagasinet Trans Inform og nyhedsbrevet TTN – til moderne medier. Det gælder såvel indholdsmæssigt som grafisk.
Vi skal ikke kun være abonnementskronerne værd, men også den tid, som det tager at læse vores udgivelser. Læserne skal være klogere, når de har læst avisen, magasinet eller nyhedsbrevet.
…og på den andenHvad går fritiden med?- Når jeg ikke tilbringer den med min dejlige familie, så er jeg sportsmand om en hals. Jeg vil gerne se håndbold og motorsport – både live og i tv. Desværre er jeg ikke god nok til at få motion. Det bliver til lidt volleyball og håndbold, lidt fitness og endnu mindre golf, som jeg gennem mange år har holdt på pay-and-play-niveau indtil jeg en dag tager springet.
Derudover kan jeg lide at lave mad. Jeg styrer blandt andet et madhold, hvor vi er 10 venner, der laver fin mad sammen.
Endelig er jeg frivillig hjælper - uden fast post - i min sportsklub.
Hvilken musik er der på din mp3-afspilleren?- Der er meget forskelligt. Hvis jeg skal være lidt nostalgisk, så lytter til nogle af mine gamle favoritter, f.eks. Supertramp. Ellers er jeg mest til rock – U2, Bruce Springsteen.
- Det er godt nok et stykke tid siden. Jeg er faktisk kunstinteresseret og har senest besøgt et lille kunstcenter, Nexus, som en af mine venner har. Ellers var jeg til Volbeat-koncert med mine to ældste børn. Men er heavy-rock kultur?
Hvor har du dit navn fra?- Det er walisisk og betyder ”hvid”. Min mor er fra Wales, mens min far er fra Aabenraa.
Gwyn Nissen
Født: 1963 i Aabenraa.
Bopæl: Tinglev
Familie: Gift med Käthe siden 1995. Sammen har vi tre børn: Kira (17), Niklas (14) og Camma (10)
Karriere: Uddannet på den tysksprogede avis Der Nordschleswiger på sportsredaktionen i Aabenraa - siden lokalredaktør i Tinglev.
Kom i 1987 til Jydske Tidende i Tønder og skiftede i 1991 til erhvervsredaktionen på det nydannede JydskeVestkysten. Herefter erhvervsredaktør fra 1998-2001 og udgaveredaktør fra 2001-2008.