Krav om mere sikkerhed undervejs, højere effektivitet og færre spild-kilometer stiller krav til disponeringen af køretøjerne.
Af Finn Bjerremand
Kravene fra kunderne bliver støre og større, og kontrol over hele transportforløbet er også et vigtig parameter i konkurrencen nu til dags.
En kølevognstransportør har brug for at vide, om forløbet nu har været som det skulle, og at dørene på køletraileren ikke har stået for længe åben - eller måske har været åbnet på et sted, hvor der slet ikke skulle ske nogen form for lasteoperation.
Disse samt mange andre krav har medført et øget pres på bl.a. udbydere af udlejningskøretøjer for at de pågældende køretøjer også er udstyret med en form for flådestyring.
Den største udbyder af rullende materiel i Europa er GE’s TIP Trailer Services, der i Europa allerede i dag råder over 7500 trailere, som er forsynet med flådestyring.
- Markedet for flådestyring er stærkt stigende, siger GE’s ekspert på feltet, Kimmo Lindqvist. Derfor får TIP også leveret de fleste af sine trailere, så de er klar til at montere ”boksen” med det nødvendige indhold.
BoksenBoksen dækker over det, man i GE koncernen kalder for VeriWise. GE-selskabet Asset Intelligence har fingeren på pulsen med hensyn til, hvilke krav kunderne kommer til at stille til udstyret i forbindelse med:
• stigende brændstofpriser betyder, at virksomhederne er nødt til at minimere spildkørsel
• høje omkostninger til løn og faste udgifter på køretøjet kræver en effektiv drift
• den skærpede kurs og hårdere sanktioner over for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne
• hele miljøspørgsmålet og de krav, der følger i kølvandet.
Fokus på fem faktorerTIP Trailer Services holder øje med udnyttelsen, service og vedligeholdelse, on-time, sikkerhed og kølekæden.
GE’s Tip Trailer Services har en række fokusområder. På service og vedligeholdelsessiden er der således penge at spare ved at udnytte VeriWise, der blandt andet viser tilstanden er på bremsebelægning m.v. Systemet fortæller også, hvornår der er tid til service, og på den måde kan der spares megen tid og mange spildkilometer.
On-timeOn-time dækker bl.a. over bonus for leveringer til tiden, færre minuskarakterer for forsinket levering, større effektivitet hos såvel transportfirmaet og kunderne ved korrekt leveringstidspunkter samt bedre dokumentation.
Man kan let dokumentere hvor vognen har været på hvilket tidspunkt mm., og det giver mulighed for hurtigere og korrekt fakturering.
SikkerhedPå sikkerhedssiden er fordelene indlysende. Kunden har kontrol med køretøjet hele tiden, så evt. tyveri m.v. kan minimeres.
Tyveri fra lastvogne skaber en kombination af problemer:
- For det første forsvinder godset og vognmandens forsikring samt vareforsikringer må punge ud. Dernæst sker der ofte det, at producenten af godset ikke kan sælge sine varer, fordi man konkurrerer med sine egen varer, der nu sælges til ingen penge på det sorte marked, forklarer Kimmo Lindqvist.
- Derfor er det vigtigt at minimere tyverierne. Overvågningen gør det også mere sikkert at være chauffør. Der kan kobles alarmcentraler m.v. til vognens overvågning, så den hele tiden bliver fulgt.
KølekædenKølekæden må ikke brydes. Den kan følges med Telematic, hvor dørkontakter afslører hvor ofte og hvor længe dørene har været åbne.
Ligeledes er der kontrol med kølemaskinen, også selv om chaufføren sover. Hvis temperaturen ikke holdes, går en alarm i gang og den ansvarlige hjemme i firmaet får en sms og en mail om, at der er noget galt.