23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Større motor til store opgaver

Volvo-motor DXi 13 rykker i Renaults Kerax-serie. Lander er klar til vej og terræn.

Volvo-motor DXi 13 rykker i Renaults Kerax-serie. Lander er klar til vej og terræn.





Af Finn Bjerremand

Renault Trucks lancerer nu den store 13 liters motor fra Volvo Power Train AB i Kerax-serien, der er en ren entreprenørlastvogn.

Dermed vil det være muligt at få Renaults entreprenørvogne med mere potente motorer, med effekt helt op til 500 hk og 2450 Nm i drejningsmoment. Med 48 ton som øverste grænse for vogntogsvægten er det da heller ikke nogen luksus.

Men det er skridt i den rigtige retning, hvis Renault vil tage kampen op i konkurrencen med bl.a. DAF, MAN, Mercedes, Scania og Volvo, der alle kan leveres med motorer over 500 hk.

Fireakslet Lander

I hybridserien Lander, der seriemæssigt ligger imellem den rene landevejsserie Premium Road og entreprenørserien Kerax, er der blevet tilføjet en nyhed i serien.

Det er en fireakslet version med tandembogie. Lander er noget lettere end Kerax, hvilket bl.a. skyldes at der kun anvendes en enkeltramme i Lander, hvor Kerax har en svær dobbeltramme. Lander kan leveres med enten en DXi 7 motor eller en DXi 11 motor, som findes i flere varianter i effektområdet 280 til 450 hk.

Fordel

Ifølge Renaults informationer ligger Lander i bund, når det gælder egenvægt inden for 8x4-segmentet: Mellem MAN TGA 32.800 og Lander er der et plus på nyttelast i Landers favør på 500 kg. Sammenligner man med Scania P420 8x4 er favøren 600 kg, Mercedes Axor 3240 800 kg og DAF CF 410.32 8x4 et helt ton til fordel for Renault Lander.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078