Smeltet is

I 2001 udbrød der brand i et frysehus i Esbjerg. Mere end 6 år efter har landsretten taget stilling til, hvem der måtte bære den økonomiske byrde, da den opbevarede is kom til skade. Isen repræsenterede en værdi på omkring 4 mio. kr. Retten tog både stilling til frysehusets ansvar og vedtagelsen af ’Almindelige betingelser for oplagring på Køle- og frysehuse i Danmark’, samt til ansvaret for den producent af lampen, hvori ilden måske var opstået.

Af advokat Anders Hedetoft, Dealour, Århus

Af advokatfuldmægtig Martin Juste, Delacour, Århus

Nærværende artikel vil fokusere på spørgsmålet om vedtagelsen af frysehusets almindelige betingelser, og dermed det generelle spørgsmål om vedtagelse af standardvilkår såsom NSAB 2000, DHAB2007 m.fl. Ansvaret for lampeproducenten vil dermed kun kort blive omtalt.

Sagen tog sin egentlige begyndelse i 1999, hvor frysehuset tilbød at opbevare is for en dansk isproducent. De indledende drøftelser/tilbud førte ikke til en aftale, og først ved tilbud af 23. maj 2000 kom der en samhandel i stand. Tilbuddet blev helt central i afgørelsen af tvisten, idet den blev anset som vedtaget trods manglende underskrift.

Aftalen, der ikke blev underskrevet af parterne, skulle efter tilbuddet være gældende fra den 1. oktober 2000 og indeholdte blandt andet nogle oplysninger om det forventede oplag af paller samt under overskriften “Oplysning” ni nummererede punkter, herunder om kapacitet, køletemperatur og betalingsbetingelser.

Som punkt 6, hvilket punkt blandt flere ikke var anført i de indledende drøftelser/tilbud, fremgik det: “Bestemmelser: Alle opgaver udføres jvf. ”Almindelige betingelser for oplagring på Køle- og frysehuse i Danmark.”

Det fremgik ikke af tilbuddet, om de nævnte almindelige betingelser var vedlagt tilbuddet, men en medarbejder hos frysehuset havde på et eksemplar af betingelserne med håndskrift anført: “Att: F. Thygesen [ansat hos is producenten] 3 sider”.

Almindelige betingelser for oplagring på køle- og frysehuse er vedtaget af Brancheforeningen for Danske Frysehuse den 6. december 1994 som gældende for oplag af varer efter den 1. januar 1995. De er ikke som NSAB 2000 et agreed dokument, hvorfor kravene til vedtagelsen af sådanne ensidigt udarbejdede betingelser er større, da der ikke har været en forhandling mellem de typiske kunders branche organisationer og frysehusenes tilsvarende.

Af betingelserne fremgår det blandt andet:

Ҥ 2. Om frysehusets og kundens ansvar.

2.1. Frysehusets nedennævnte ansvarsbegrænsninger er en direkte følge af, at (fuldt) erstatningsansvar ville være en uforholdsmæssig byrde i forhold til lagerlejen.

2.2. For de skader, der er dækket af en af kunden tegnet forsikring, eller som der kunne være tegnet forsikring for, ... fralægger frysehuset sig derfor ethvert ansvar.

2.3. Frysehuset er ikke ansvarligt for skade på varer, der er indleveret til oplagring, med mindre det godtgøres, at der er udvist fejl eller forsømmelser, der kan lægges frysehuset eller dets personale til last.”

Betingelserne indeholdte i pkt. 2.3. en regel om, at det fra skadelidte skulle bevises, at frysehuset havde udvist fejl eller forsømmelse, og denne regel var i modstrid med de almindelige danske regler om forvarerens ansvar, hvorefter det var frysehuset, som skulle bevise, at skaden ikke skyldtes deres fejl eller forsømmelse fra deres side.

Tilbuddet var - som skrevet indledningsvist - ikke underskrevet af parterne, men det viste sig under retssagen, at der var sket afregning i henhold til de priser, som var nævnt i tilbuddet. Derfor antog retten, at den ikke-underskrevne aftale var vedtaget mellem parterne. Som følge heraf blev frysehuset frikendt, idet det ikke fandtes bevist, at skaden skyldtes frysehuset.

Frysehuset havde for en sikkerheds skyld sagsøgt producenten af de lamper, som var ophængt i frysehuset. Der var nemlig indikationer om, at branden var startet i et lampearmatur, men også lampeproducenten blev frikendt, da der ikke fandtes at være fejl ved produktet, da det blev bragt i omsætning. Vareforsikringsselskabet måtte derfor bære hele tabet på knap 4 mio. kr.

Nok blev frysehusets betingelser anset som vedtaget, men den klare anbefaling er, at man for det første sikrer sig en underskrift på de aftaler, man indgår – gør man ikke det, er der betydelig risiko for, at aftalen ikke vil blive lagt til grund.

Herudover er det vigtigt, at man gør sin kunde opmærksom på sine evt. standardbetingelser. Betingelserne skal op på bordet, og man bør sikre sig, at disse er vedlagt aftalen som bilag. I dagligdagen skal man som speditør eller transportør sikre sig, at der på fragtbreve, e-mail, fakturaer mv. er henvisning til evt. forretningsbetingelser. Dermed øger man chancen for, at domstolene vil anse dem som vedtaget og som en del af aftalegrundlaget.