Mercedes har banet vejen til en ny succes med sin forbedrede version af den populære lastbil.
Af Finn Bjerremand
Da Mercedes-koncernen i slutningen 2002 lancerede Actros MP II, blev det en ubetinget succes, der helt overskyggede de problemer, der havde været med første generation. Problemer, der nok først og fremmest nok var imagebetonede.
Nu er Mercedes kørt videre af samme Autobahnspor og har lavet en opdatering af Actros, så den tredje generation snart er på vejene. Mercedes har udelukkende fokuseret på forbedringer af forskellige detaljer, uden at have indført nyheder i drivlinen.
Den største nyhed på dette felt er nok, at kunderne udelukkende kan få leveret Actros som landevejsmodel med den meget roste PowerShift gearkasse, der er en transmission med automatiseret gearskifte. Med andre ord er det slut med at vognmænd, der vil vride den sidste tokrone ud af indkøbsprisen, kan få leveret nye Actros med almindelig gearstang.
Når det ikke er sket over hele linien – altså også på bygge- og anlægsversioner - skyldes det, at produktionen af den succesrige PowerShift-gearkasse ikke kan følge med efterspørgslen.
Stort skridt fremMercedes har taget et stort og rigtigt skridt frem i tiden.
Alle forhold tæller for løsninger som PowerShift gearkassen: Mindre brændstofforbrug, mindre støjniveau i førerhuset, mindre egenvægt, mindre risiko for overbelastning af transmission, drivaksler m.v..
Og nok så vigtigt: et meget højere komfortniveau for chaufførerne. De kan i Actros III koncentrere sig om at styre vognen sikkert gennem den tætte trafik.
Ny markant solskærm på toppenHele fronten på førerhuset har fået et kraftig facelift.
Man lægger straks mærke til den tredelte solskærm, der nærmest ligner øjenbryn. Dernæst er det hele den markante front under forruden med en noget kraftigere gril, og lige under forruden er der kommet en ekstra lille stjerne.
Den almindelige Actros har to tværgående profiler i grillen, mens Actros Mega Space, der er førerhuset med fladt gulv, har tre.
På topudgaven af den nye Actros er den store Mercedesstjerne nu også belyst, så den kan ses døgnet rundt.
Spændt på spejleMan lægger også mærke til det nye spejlarrangement, som jeg er meget spændt på at afprøve ved en testkørsel.
Der hersker ingen tvivl om, at det for udsynet bagud langs vognen er et godt spejlarrangement. De store spejlhuse udløser dog spørgsmålet: Er der opstået en ny dødvinkel i udsynet fra førerpladsen skråt ud til både højre og venstre med den nye løsning?
Der er nogle lastvogne, der har så store spejlarrangementer, så der så at sige kan ”gemme sig en hel personbil”, når man f.eks. har brug for at se, hvad der kommer fra siderne ved udkørsler, rundkørsler m.v.
Svaret får læserne, når jeg har haft lejlighed til at testkøre Actros III.
GolfkøllePå A-stolperne kan der som ekstraudstyr monteres en såkaldt ”golfkølle” i plastic. Den giver et lavere brændstofforbrug, men er dog ikke standardudstyr.
Det skyldes at ”golfkøllen” danner mere turbulens, som ved kørsel i vinterføre måske vil medføre at vinduer og spejle oftere skal gøres rene.
Når konstruktionen kaldes for en ”golfkølle” skyldes det, at den har form som en golfkølle.
Sikkerhed i højsædeSikkerhedsmæssigt er Actros III helt i top og fyldt med sikkerhedsudstyr, der blandt andet omfatter ”aktiv bremseassistent”, sporassistent, ESC (ESP), ACC m.v., afhængig af udgave.
Mercedes lancerer foreløbig Actros III på det tyske marked med to forskellige sikkerhedspakker: Safety Pack Basic og Safety Pack Top, hvor sidstnævnte omfatter det hele inkl. en radarbaseret afstandsmåler (ACC).
Under introduktionen i Stuttgart blev det oplyst, at det tyske forsikringsselskab Allianz giver rabat til forsikringstagere, der vælger at anskaffe deres nye Mercedes Actros specificeret med Safety Pack Top.
Mercedes-koncernen havde en heldig hånd med Actros II og mit umiddelbare gæt er, at det er lykkes Mercedes at videreføre succesen til næste generation. De forbedringer, der er lavet, virker som om det er blevet til det bedre – men det må testkørslen vise.
FaktaTre udgaver
Actros III leveres i tre forskellige udgaver - det som Mercedes kalder komfortpakker - som dækker over tre forskellige udstyrsniveauer: Basis, Classic og Top.
Mercedes og mennesket bag rattetDa Mercedes i begyndelsen af dette årti udviklede Actros II inddrog man brugerne – vognmænd og chauffører – og det kom der noget godt ud af. Mercedes er blevet i dette spor, og derfor er der sket mange gode forbedringer.
Et eksempel er problemet med de mange skrå rastepladser. Hverken i Europa eller herhjemme - Vejdirektoratet – tages der hensyn til, hvordan en lastvognschauffør ligger inde i køjen. Når vogntoget holder parkeret på et rasteanlæg, ligger chaufføren ofte med hovedet lavest, forbi parkeringspladsen hælder.
Det har fået Mercedes til at konstruere en ny overkøje, som kan kompensere for dette forhold, ved at det øverste stykke af køjen kan vippes op. Inde i førerhuset er der også et lille bord som lige kan vippes op i passagersiden, og der er kommet et nyt spejl, der kan anvendes når chaufføren skal barberes.
Mange chauffører har også givet udtryk for, at de savner en luftpistol til at blæse støv m.v. væk med inde i førerhuset. Det er nu også en del af udstyret i den nye Actros III.
Smart display og regnsensorDet er lykkedes Mercedes at lave et bedre instrumentbræt, idet de runde kontrolure og kontroldisplayet i cockpittet har gennemgået en modernisering.
Nu er der også kommet en smart akkumulatorkontrol, hvor akkumulatorerne vises som figurer, der visuelt indikerer, hvordan akkumulatorernes kondition er.