Endda indenfor det sidste år med et kanonbilligt tilbud om flyrejse med et af lavprisselskaberne, god italiensk mad med masser af pasta og pizza, følelsen af at være i en ung by (mange studerende) med cafeliv og så tilpas overskuelig i størrelse, at der også var tid til afslapning med den bedre halvdel.

Så lige indtil december måned i 2004 har navnet Pisa kun fremkalde lykkelige billeder på min indre nethinde.

Men så kom PISA undersøgelsen (forkortelse for Programme for International Student Assessment), og nu kan man næsten oversætte: har du været i Pisa? med: Har du været til test i skolen? Og man kan fortsætte dette spørgsmål med det næsten underforståede: ?og er blevet vejet og fundet for let?.

Og her kan vi uddannelsesmennesker meget nemt fra starten komme i offensiven, når ordet PISA nævnes - bare tænk på nogle af presseomtalerne: DUMPET - for viste undersøgelsen netop ikke, at danske skoleelever i naturfag og læsning ligger under OECD landene som gennemsnit og under specielt mønsterlandet Finland.

På baggrund af undersøgelsen foreslår regeringen da også, at der gennemføres fire ændringer af folkeskoleloven: obligatorisk sprogscreening, inddragelse af gældende trin- og slutmål for undervisningen i vurderingen, brug af obligatoriske tests og en skriftlig tilbagemelding til forældrene. Derudover skal der udvikles en værktøjskasse for evaluering.

Der skal med andre ord være klarere mål, og der skal laves målestokke, man kan bruge til at teste eller evaluere resultaterne op mod målene.

Mål kan hjælpe til resultater, der igen kan hjælpe til job og succes.

Her skal man dog altid huske, at en målestok aldrig er bedre end den måde, man bruger den på ? og enheden på målestokken er defineret ud fra de begrænsninger, holdninger og i bedste fald visioner hos én person, en gruppe af mennesker eller et fællesudvalg med repræsentanter fra forskellige lande.

Et lille eksempel fra den netop fremhævede PISA undersøgelse kan være, at Danmark i naturfag ligger som nr. 31 ud af 41 lande (den dårligste tredjedel), mens vi i problemløsning ligger som nr. 14 (den bedste tredjedel), hvilket kan give muligheder for mange tolkninger. Eksempelvis, at danske elever er bedre til at løse problemer end huske facts fra ?hårde? områder som naturfag. Men man løser jo også problemer i naturfag, selvom de måske er mere fagspecifikt afgrænsede, hvilke jo egentligt skulle gøre dem nemmere at (problem)løse!

Desuden skal nævnes, at Danmark ligger i absolut top (nr. 2) med holdning til samarbejde.

Der kan uddrages mange andre interessante ting af PISA undersøgelsen, som jeg måske vil forledes til at inddrage i kommende klummer her, men forlader den nu ud fra den betragtning, at undersøgelsen er fokuseret på unge i folkeskolen, og mit arbejdsfelt primært er omkring voksenuddannelse og ?efteruddannelse.

Jeg vil selvfølgelig overføre paralleller mellem begge uddannelsesverdener og lade PISA undersøgelsens resultater overføre, der hvor der er muligheder derfor, også på vores uddannelser for voksne.

Og når vi nu snakker om tests og evalueringer, kan man jo egentlig undre sig over, at dette at bruge tests og blive målt og sammenlignet, har vagt så stor opsigt. For vi bliver da testet og bedømt hele tiden - men måske er vi bedre til at lade som om vi ikke kender resultaterne af en test og skal justere ind efter den, hvis den ikke er officiel?.

Prøv selv at lave en liste over hvor mange tests du er igennem i løbet af en enkelt dag- eller udsætter andre for.

Blandt kollegaer: Er jeg nu bedre og dygtige end min kollega ? eller er de bedre end mig.

Blandt venner: Er jeg smukkere, mere vellidt, har succes, har en større bil osv. Og man bruger ofte sammenligningen med andre for at placere sig selv ind (husk lige sangen: Susanne, jeg hader Susanne!).

Til jobsamtalen: Ja her bliver man da helt klart testet - og det er ikke altid, man kender det mål på forhånd, man testes op imod.

Og tilbage til uddannelsesverdenen - ja vi på Transportbranchens Uddannelsescenter bruger da også test og eksamener på vores kerneområder, men vi har dog også områder, som man helt frivilligt kan deltage i uden at blive officielt testet (så kan man jo altid under sådanne forløb se lidt rundt på de andre kursister og teste sig mod dem, og samtidig gætte på, hvordan deres test af en selv bliver).

Et åbent og relevant spørgsmål er, hvordan man konstruktivt kan bruge evalueringer i forbindelse med livslang læring. Tilbud om livslang læring ved efteruddannelse er et område, der politisk er meget fokus på i øjeblikket, og hvor der den 14.-15. december blev afholdt en ministerkonference i Maastricht med fokus på dette.

Fra dansk side har man rejst forslag om, at man også arbejder med at overføre og godskrive den viden og realkompetence, som borgerne har, selvom man ikke har et stykke fint eksamenspapir på sin viden fra det officielle uddannelsessystem.

Såfremt godskrivning af realkompetencer bliver en mulighed i Danmark, vil det helt klart være et område, vi der arbejder indenfor både uddannelse og transport skal tage op, da netop transportområdet har mange ansatte med lidt eller ingen formel faguddannelse bag sig.

At tage fat i et sådant område må meget gerne ske i et tæt samvirke med transportvirksomhederne, lokalt og nationalt, så både uddannelsesindsatsen og virkningen sker der, hvor den er mest brugbar og kan give merværdi.

-----