23948sdkhjf

Kombitransport ved skillevej

De kombinerede transporters fremtid i Danmark, kræver markant forbedret konkurrenceevne

De kombinerede transporters fremtid i Danmark, kræver markant forbedret konkurrenceevne



Kombi Dan A/S' direktør Hans Raun har i et åbent brev til medier og beslutningstagere tegnet et dystert fremtidsbillede for den kombinerede transport i Danmark.

Uden markante forbedringer af kombitrafikkens konkurrenceevne på pris og kvalitet, så antydes det kraftigt, at erhvervets overlevelse er truet på både kort og lang sigt.

Brevet påpeger, at der er stor samfundsmæssig - og derfor politisk - interesse i effektive transportløsninger, der kombinerer transportformerne. Ikke mindst i lyset af de prognoser, der spår store stigninger i godsmængderne i de kommende år.

Hans Raun påpeger, at godsmængderne på kombitransporter er tredobblet siden 1988. Hvis den udvikling fortsættes, så er den nuværende godsvolumen mindst fordoblet i 2015.

Men den positive udvikling er langt fra naturgivet. Tværtimod betyder en række barrierer og begrænsninger på infrastrukturen, at den hidtidige vækst i sektoren kan blive afløst af dalende trafiktal.

Kombi Dans direktør opgør problemstillingen således:

"Den kombinerede trafik skal agere på et meget konkurrencebetonet og liberaliseret marked, men har samtidig en række rammebetingelser, som betyder at indkøb af underleveracer er reguleret. Konsekvensen er ikke konkurrencedygtige omkostninger og ikke konkurrencedygtig produktkvalitet."

Et eksempel på en truet trafik er den kombitransport, der er etableret mellem Norge og Tyskland, som omfatter 3.000 til 4.000 containere årligt. De går med færge til Hirtshals, hvor de omlastes på togvogne og går til Tyskland over Taulov. Men rammebetingelserne er angiveligt så dårlige, at trafikken formentlig indstilles i løbet af få måneder, hvis ikke der sker forbedringer.

Sker det, bortfalder en betydelig andel af godsunderlaget på de kombinerede transporter mellem Danmark og Tyskland, hvilket kan true hele rentabiliteten i trafikken til Tyskland.

"Herefter vil kombitrafikken ud af Danmark blive begrænset til de heltog, der kører mellem Danmark og en række terminaler i det nordlige Italien", skriver Hans Raun.

Glemte togvogne

Han påpeger en række strukturelle problemer omkring operatøraftaler, blandt andet mellem Railion Danmark og DSB omkring personale og terminaler. Samarbejdet mellem de internationale godsoperatører er blevet forringet med det resultat, at trafikovervågningen er ophørt, med adskillige eksempler på glemte togvogne med banegods rundt omkring i Europa.

En helt uacceptabel situation for transportkunder og speditører, der har satset på banetransport.

Kombi Dan og andre kombi-operatører, står ikke alene med bekymringen i transporterhvervet.

Som det kan læses i artiklen om Trafikredegørelsen fra Trafikministeriet, så kom en af de allerførste kommentarer fra vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik, der krævede bedre vilkår for godstransport på jernbanen. Et område, der ikke hører til vognmændenes traditionelle kæpheste.

Baggrunden er naturligvis, at hvis lastbilen alene skal bære de stigende godsmængder, som prognoserne spår i de kommende år, så vil systemet formentlig bryde sammen på grund af trængsel på det europæiske motorvejsnet, der næppe kan forventes udbygget med tilstrækkelig hast.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079