Den kun to år gamle danske lagerstyringløsning PeakWMS kan nu fortsætte sin vækstkurs i Danmark og i udlandet efter eCom-serieinvestor Martin Gjødvad har fået øje på Peak Systems vækstpotentiale.
Han har ifølge Støvring-virksomheden Peak Systems trådt til med en større kapitaltilførsel.
Peak Systems blev stiftet i foråret 2021. På bare to år har virksomhedens WMS-løsning formået at tiltrække både opmærksomhed og kunder til PeakWMS. Nu skal kundekredsen udvides i ind og udland.