23948sdkhjf

Langsigtede containerrater under pres

Containerrederier står over for vanskelige kontraktforhandlinger i april og maj

Selv om langfristede kontrakter i nogen grad har skærmet containerrederier mod de dramatiske fald i containerfragtraterne spotmarkedet, så ser det ud til, at det vil ændre sig markant, når rederierne og deres kunder i USA skal genforhandle langsigtede kontrakter i april og maj.

Det skriver norske Xeneta, der står bag Xeneta Shipping Index.

De langsigtede fragtrater er ifølge Xeneta faldet med 24 procent siden markedet toppede i august 2022. Sammenligner man med samme måned sidste år, er der tale om et fald på 13,3 procent.

På trods af, at faldet i marts var nominelt – kun 0,5 % – er dette den syvende måned i træk at raterne er faldet. I februar var faldet på 1 procent.

Men Xeneta vurderer, at den svagt faldende tendens ikke vil holde ved forhandlingsbordene i den kommende tid.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Patrik Berglund, der er CEO i Xeneta advarer mod at tro, at tallene ikke ses som et bevis på et forbedret markedsudsigt.

- Den primære årsag til det relativt lille fald er mangel på nye kontrakter, der træder i kraft, snarere end nogen forbedring af de grundlæggende markedsvilkår, forklarer han

- Den store udbudssæson i Europa er overstået, mens den tårner op i horisonten for det amerikanske marked. Udsigterne til, at containerrederierne kan fastholde deres nuværende langsigtede, ser mildest talt ringe ud, siger Berglund.

Han påpeger, at under afbrydelsen af forsyningskæderne og den stærkt øgede efterspørgsel, der definerede pandemien, steg raterne.

I USA steg Xeneetas XSI® import-underindekset med 65 pct. mellem den vigtigste forhandlingsperiode april/maj 2022.

- I 2023 er meget forandret. Med den nuværende markedsusikkerhed, indrammet af svag efterspørgsel og både makroøkonomiske og geopolitiske bekymringer, må containerrederierne forberede sig på, at priserne går i den modsatte retning under de kommende kontraktforhandlinger. Vi kan forvente at se nogle store fald, og det forventer vi vil trække XSI® kraftigere ned i de kommende måneder, siger Patrick Berglund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08