Farven på Fredericia Shippings nye Linde el-truck er ikke til at tage fejl af. Truckene er lakeret i den lyseblå firmafarve, som kendetegner den største havneoperatør i Fredericia. Samme maritime kulør findes på alle virksomhedens flag, skilte, bygninger, lastbiler og andre synlige udtryk.
Gennem flere år har N.C. Nielsen og Fredericia Shipping opbygget et partnerskab med fokus på ”heavy handling” maskiner, gaffeltruck og andre logistikmaskiner.