Amazon indfører kunstig intelligens i en række af deres største lagre for at kontrollere varer for skader, inden de sendes videre til kunderne.
Det skriver Wall Street Journal.
Med teknologien vil e-handelskæmpen reducere antallet af beskadigede varer og fremskynde pluknings- og pakningsprocessen.
På nuværende tidspunkt har virksomhedens lagermedarbejdere ansvaret for at kontrollere varer for tegn på slitage, mens de samtidig opfylder virksomhedens fastsatte mål for, hvor mange ordrer de håndterer pr. time.