For Danske Fragtmænd kan det ikke gå hurtigt nok med at få udrullet en lade-infrastrukturen for lastbiler, så vognmandsbranchen kan komme i gang med den grønne omstilling i Danmark - og fragtmændene er selv klar til at investere.
- Det vil være helt naturligt, at vores konsolideringscentrer rundt omkring i landet bliver ladecentre for de vognmænd, der kommer der med deres el-lastbiler, siger bæredygtighedschef Torsten Richard Hermansen fra Danske Fragtmænd.