I seks måneder har DSV kørt et system med en intern CO2-skat, hvor de forskellige underafdelinger skal betale for deres CO2-udledning.
Nu er de første penge klar til at blive investeret, og de skal gå til indkøb af et mindre antal elektriske lastbiler.
Det oplyser DSV i en pressemeddelelse.
Lastbilerne forventes at blive leveret i starten af 2024 og skal bruges til lokal distribution af varer fra DSV's lagerfaciliteter i Horsens.