Dagligvarekæden REMA 1000 har netop bestilt 30 elektriske lastbiler til levering i Danmark. De første 20 el-lastbiler bliver leveret i år, de sidste 10 kommer i 2024.
- Tiden er moden til levering af dagligvarer med el, siger Henrik Burkal, adm. direktør i REMA 1000.
- Målet er, at vi over de kommende måneder kan omlægge hver sjette af vores kørte kilometer til el. Det betyder også, at tredje levering til vores butikker fremover vil foregå med el-lastbil.