23948sdkhjf

Baghjul til Brexit?

Storbritanniens eksport til EU steg med 4,4 procent i juli.

Selv om Storbritannien mentalt trak vindebroen over Den engelske Kanal op med Brexit i januar 2020, så er samhandlen ikke et overstået kapitel. Der er faktisk fremgang at spore på flere måder.

Det fremgår af en analyse fra ParcelHero, der har gravet i statistikkerne for samhandlen med EU.

Men der er også fortsat problemer.

Faktisk faldt Storbritanniens økonomi med 0,5 procent i juli. Samtidig faldt importen med 0,4 procent.

Det fremgår af Office for National Statistics seneste opgørelser.

Fremgangen i Storbritanniens eksport til EU på 4,4 procent er renset for effekterne af inflationen.

Faktisk steg den britiske eksport til EU med en halv milliard pund til 15,3 mia. pund fra juni til juli.

I samme periode faldt Storbritanniens eksport til lande uden for EU med 0,2 milliarder pund – et fald på 1,2 procent.

- Det er tegn på, at mange af de restriktioner, der er fulgte med Brexit har aftagende effekt, udtaler David Jinks, der er leder af forbruger research i ParcelHero, i en pressemeddelelse.

Før Brexit

- Hvis vi går til bage til tiden før Brexit og corona-pandemien, så kan vi nu begynde, at sammenligne tallene, udtaler Jinks.

Her fremhæver han, at værdien af Storbritanniens eksport til EU i juli 2019 var 13,7 milliarder pund, mens den i juli 2023 som nævnt var oppe på 15,3 milliarder. Det vil sige, at den britiske eksport til EU var øget med 1,6 milliarder pund.

Beregningen tager dog ikke forbehold for effekten af inflationen. ParcelHero har dog gjort forsøget ved at bruge Bank of Englands inflationsberegner, at værdien af eksporten til EU i juli 2019, svarer til 16,6 mia. pund.

Altså er værdien af eksporten til EU i juli 2019 lidt højere end i samme måned i år.

Det regnestykke er dog heller ikke retvisende, fordi det ikke tager højde for inflationen i EU og de kursændringer, der har været i perioden.

Bekymrende

David Jinks fra ParcelHero finder det bekymrende, at værdien af Storbritanniens eksport til EU faktisk er faldende – hvis man måler år-til-år. Det faktum, der ikke ser ud til at være blevet forbedret på trods af Windsor-aftalen, der skulle lette samhandlen med EU.

- Faktisk var værdien af Storbritanniens eksport til EU oppe på 17,7 milliarder pund i juli 2022 – før Windsor-aftalen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11