23948sdkhjf

Arla-chef kåret som Danmarks bedste Supply Chain leder

David Boulanger er blevet kåret som Danmarks bedste Supply Chain leder, på den årlige konference Supply Chain Leaders Forum.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

David Boulanger er Supply Chain-direktør for Arla Foods og har været i stillingen siden 2020.

- Valget faldt på David Boulanger, som på fremragende vis har formået at demonstrere sine evner til at agere i en kritisk og strategisk rolle i Arla Foods øverste ledelsesgruppe, skriver forummet i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen peger forummet på, at udnævnelsen delvis skyldes hans arbejde med digitalisering og et stort fokus på bæredygtighed allerede i produktudviklingen.

- Ydermere markerer David sig ved sine evner til at udvikle talenter i organisationen og bidrage til udbredelsen og løft af supply chain-området samtidig med, at han skaber opmærksomhed på den globale arena, står der i pressemeddelelsen.

En ydmyg vinder

Hovedpersonen selv er ydmyg over at modtage prisen, og i sin tale til konferencen satte han blandt andet fokus på sine kolleger i Arla Foods.

- Forsyningskæderne har været under et enormt pres de seneste par år og Arlas forsyningskæde er ingen undtagelse. I disse hidtil uset ustabile tider har vi været i stand til at sikre mælkeindsamling fra vores landmænd og levering af vores produkter til vores kunder, samtidig med at vi optimerer, dekarboniserer og digitaliserer vores værdikæde, sagde David Boulanger i sin tale, inden han fortsatte:

- Dette er naturligvis resultatet af vores medarbejderes hårde arbejde. Ingen organisation er noget uden medarbejderne, og derfor dedikerer jeg denne pris til alle mine gode kollegaer i Arla Foods, som hver dag holder øjnene på bolden og giver et smil på læben, mens de bringer velsmagende mejeriprodukter ud til verden.

Sidste års vinder af prisen var Allan Kyhe Kjærgaard, som er Logistik Direktør hos Bestseller.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062