23948sdkhjf

Rhenus Logistics køber op i Holland: Vil afvikle særlig godstype

Det tyske logistikselskab har købt sig ind i to terminaler i Amsterdam Havn og planlægger her at udfase håndteringen af kul

Den tyske logistikvirksomhed Rhenus Logistics har købt 49,99 pct. af aktierne i det hollandske havneselskabet Rietlanden Terminals.

De resterende 50,01 pct. af havneselskabet vil fortsat være ejet af kapitalfonden Jera Global Markets, som dog har underskrevet en aftale om at sælge dem til Rhenus i 2027.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Rietlanden Terminals  driver to bulk-terminaler i Amsterdam Havn, som er blandt de største i Europa. Med opkøbet rykker Rhenus Logistics således ind i et af de vigtigste logistiske hubs i vestereuropa.

- Denne investering vil være en fremragende mulighed for fremtidig vækst i Amsterdam og for at udvide vores tilstedeværelse i Holland, som også tæller terminaler i Rotterdam, siger Peter van der Steen, som er direktør for Rhenus havnelogistik i Holland.

Slut med kul

I pressemeddelelsen oplyser Rhenus Logistics også en smule om, hvordan de forestiller sig fremtiden skal se ud for de to terminaler, som Rietlanden Terminals driver.

Den ene terminal ligger i Afrikahaven og er gennem tiden blevet brugt til at håndtere kul. Den tyske logistikvirksomhed har imidlertid andre planer med den 30 hektar store terminal.

- Vi vil udvikle terminalen i Afrikahaven og omdanne den til en terminal, der fokuserer på at lagre og omskibe mere miljøvenlige og forskelligeartede varer, siger Peter van der Steen.

Den anden terminal ligger i Amerikahaven og bliver i dag brugt til at håndtere metalskrot. Det vil den fortsat gøre i fremtiden. 

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094