23948sdkhjf

Jens Bjørn Andersen træder tilbage

Jens Bjørn Andersen træder tilbage efter 16 år i rollen som administrerende direktør for DSV. 

Det oplyser koncernen i en børsmeddelelse.

Den nuværende koncern COO, Jens H. Lund, vil overtage stillingen som koncernchef for DSV.

Direktørskiftet begrundes ikke, men ifølge børsmeddelelsen træder fratrædelsen først i kraft 30. september 2024.

KORT OM: Jens Bjørn Andersen

  • 1988 – Jens Bjørn Andersen starter som elev i Samson Transport Co. A/S. Han varetager forskellige stillinger frem til 1992, hvor han bliver afdelingschef for Road-divisionen.
  • 1995 – projektchef I ledelsesgruppen I Samson Transport.
  • 1997 - Branch Manager, Samson Transport Norge AS. Da DSV overtager Samson Transport Co. A/S senere samme år, bliver Jens Bjørn Andersen udnævnt til CEO af DSVs og Samson Transports aktiviteter i Norge.
  • 2001 - CEO i Tollpost Globe AS I Oslo. (DSV overtog 50 procent af aktierne i Tollpost Globe i 2001)
  • 2003 - CEO i DFDS Transport Ltd./DSV Road Ltd. i England.
  • 2007 - CEO i DSV Road Holding A/S.
  • 2008 - Group CEO i DSV.

- Jeg er stolt af de resultater, som vi har opnået som et team i DSV i løbet af mine år som koncernchef. Gennem store opkøb, integrationer og udfordrende logistikmarkeder har vi formået at støtte vores kunder, skabe værdi for vores aktionærer og ikke mindst at bringe bæredygtighed højere op på dagsordenen, siger Jens Bjørn Andersen.

Den kommende administrative direktør, Jens H. Lund, har været i DSV siden 2002, og har dermed været i koncernen i 21 år og 8 måneder. Inden da har han blandt andet arbejdet i Danske Bank og Deloitte.

- Jeg er beæret over den tillid, bestyrelsen viser mig ved at give mig mulighed for at lede de næste faser af DSV's rejse. Jeg har virkelig nydt at arbejde sammen med Jens Bjørn gennem årene, og med ham ved roret har vi udviklet virksomheden baseret på stærke værdier og en unik virksomhedskultur, udtaler til slut i børsmeddelelsen.

Ifølge Ritzau tager investorerne umiddelbart dårligt imod nyheden og DSV aktien faldt mere en to procent onsdag.

Ifølge Ritzau er Jens Bjørn Andersen gået med til at forblive topchef indtil september for at sikre den bedst mulige overlevering.

Læs mere om direktørskiftet:

Ny topchef kender forretningen som sin egen bukselomme

Analytiker: Jens Bjørn kan stadig nå at lande gigantopkøb

DSV-bossen skabte en af verdens største transportvirksomheder

Jens Bjørn: “Det bliver svært at forlade DSV”

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078