23948sdkhjf

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job

Nyuddannede inden for transport- og logistikområdet er de hurtigste til at komme i job efter endt uddannelse.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene er 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, endt i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse.

Ifølge brancheorganisationen ATL bekræfter tallene, at der generelt er en stor efterspørgsel efter medarbejdere i branchen, både når det gælder godschauffører og disponenter.

- Tallene, at en uddannelse inden for transport og logistik i høj grad er brugbar både nu og i fremtiden og hvor man som nyuddannet kan komme hurtigt og stærkt ind på arbejdsmarkedet. Samtidig åbner en uddannelse inden for faget for en bred vifte af karrieremuligheder, og det ses blandt andet ofte, at en leder i en transportvirksomhed enten selv er startet som godschauffør eller disponent, siger Lars William Wesch, som er branchedirektør i ATL.

Det samlede gennemsnit for erhvervsuddannelserne viser, at 74 pct. kom i arbejde efter ni måneder. Dermed ligger de højere end videregående uddannelser, men som tallene viser er gennemsnittet for alle erhvervsuddannelser væsentligt lavere end for transport- og logistikuddannelserne.

- Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser, forklarer Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Nummer to og tre på listen er henholdsvis mekanikerne og dem der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203