Økonomisk afmatning, faldende fragtpriser og udfordrede forsyningskæder har kastet mørke skygger over transportbranchen i 2023. Forventningerne til DSV’s regnskab for 2023 pegede derfor også på en større nedtur for den danske transport- og logistikkoncern.
Nedgangen viste sig dog ikke at være så stor, som ventet – eller frygtet – i hvert fald ikke på DSV’s Road-division, som står for omkring en fjerdedel af DSV’s samlede aktiviteter.