23948sdkhjf

Efter ordre-rekord: Nu er er de klar til at hyre nye folk

Det går tilsyneladende godt hos Körber Supply Chain.

Flere store ordrer i årets første måneder, betyder i hvert fald, at den nordjyske virksomhed nu er klar til at ansætte et større antal medarbejdere.

Det oplyser Körber Supply Chain i en pressemeddelelse.

Den nordjyske virksomhed leverer automationsløsninger og udstyr til nogle af de største lagre i verden hos kunder som eksempelvis Coca-Cola. Og ifølge meddelelsen har virksomheden landet ordrer for milliarder af kroner i USA, Frankrig og Danmark.

- Så store ordrer betyder travlhed, ikke kun i vores projekteksekvering, men også i alle vores administrative funktioner. Vi havde planlagt, at vi skulle ansætte flere medarbejdere i 2024, men nu gør vi os klar til at vokse lidt hurtigere end først antaget, udtaler Hans-Henrik Jensen, administrerende direktør i Körber Supply Chain.

Specialister

I dag har Körber Supply Chain cirka 200 medarbejdere i Arden og Svenstrup, hvor der er administrationsbygninger, produktionsfaciliteter samt et showroom til test og fremvisning af udstyr.

Virksomheden producerer blandt andet robotter, der automatisk kan tage varer af paller og fordele dem i kasser eller pakke pallerne, så supermarkeder og butikker kan få præcis de varer fra det centrale lager, der er brug for.

Derfor har virksomheden særligt brug for specialister med erfaring inden for automationsudstyr, software og systemintegration. Og selvom de fleste medarbejdere i dag har deres daglige arbejdsplads i Arden eller Svenstrup, har Körber også solid erfaring med at rekruttere internationalt.

- Heldigvis ligger vi centralt i køreafstand fra større byer som Aalborg, Viborg, Randers og Aarhus og i gåafstand fra en togstation, så allerede i dag har vi medarbejdere fra hele det nordøstjyske opland, siger Hans-Henrik Jensen og fortsætter: 

- Vi forventer at tiltrække de fleste lokalt, men vores arbejdsvilkår er fleksible nok til, at vi også kan tiltrække specialister fra blandt andet Indien, Portugal, England og Tyskland.

Om Körber Supply Chain

Virksomheden hed tidligere Riantics og blev i 2016 købt af tyske Körber Group med 13.000 ansatte.

Körber Supply Chain fremstiller blandt andet robotløsningen Layer Pickeren, som blandt andet Coca-Cola og Procter & Gamble bruger.

Körber er en international teknologikoncern inden for forretningsområderne Digital, Pharma, Supply Chain og Technologies tilbyder vi produkter, løsninger og serviceydelser.

Körber Supply Chain

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094