Med et trylleslag er hverdagen for mange speditører og eksportvirksomheder forandret.
Efter flere udskydelser blev toldsystemet e-Export nemlig omsider lukket ned onsdag d. 29 maj, og fremover kan virksomhederne kun bruge det nye DMS-toldsystem.
Nu kan SCMNews afsløre, at det nye DMS-system blev mødt med både skepsis og bekymring i testfasen. I en skriftlig evaluering, som SCMNews har fået aktindsigt i, kritiserer flere testpersoner nemlig det nye system, efter at have afprøvet det til et test-arrangement afholdt af Toldstyrelsen.