Rygter i finans- og transportverden har fået interessen for DSV-aktien til at stige de seneste dage. Rygterne går på, at der nu kun skulle være to reelle købere af DB Schenker tilbage – og en af dem er DSV.
Det skriver finans.dk efter at have talt med Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank. Ifølge ham er feltet af bejlere til DB Schenker snævret ind til blot to - DSV og et konsortium anført af kapitalfonden CVC.