Der er alle tegn i sol og måne på, at DSV ender med at købe den tyske speditørgigant DB Schenker af Deutsche Bahn.
Og når opkøbet engang er i hus, vil DSV blive stillet markant bedre i den globale konkurrence om kunderne.
Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen.
- Globalt bliver DSV selvfølgelig mere konkurrencedygtig. Schenker har nogle geografiske områder, hvor DSV lige nu ikke står så stærkt, og samtidig giver det her opkøb mulighed for nogle rigtigt stærke synergier, siger han.