- Vi står stadig fint i forhold til nearshoring i Middlhavs-regionen. Vi har stadig en stor tilstedeværelse i Tyrkiet, også uden opkøbet af Ekol. Vi er også hjulpet på vej af de nye aktiviteter i Gibraltar.
Sådan siger CEO i DFDS Torben Carlsen, efter at DFDS afblæste opkøbet af Ekol Logistics i sidste uge. Han fremhæver til gengæld det nylige opkøb af rederiet FRS Iberia/Maroc, der opererer tre ruter over Gibraltar-strædet mellem Spanien og Marocco. Ruterne, der blev overtaget i januar 2024, har allerede vist sit værd og har betydet en betragtelig vækst både på fragt- og passagerdelen, viser rederiets egne tal.