23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sønderborg Lufthavn oplever markant vækst: Derfor fortsætter væksten i 2025

Passagertallet i Sønderborg Lufthavn fortsætter med at vokse. Også her i 2025.

Der er optimisme at spore i Sønderborg Lufthavn, hvor antallet af rejsende fortsætter med at vokse i 2025.

I marts var passagervæksten 18 pct., og i det første kvartal i 2025 er den samlede vækst 16 pct. Det betyder, at 12.281 passagerer er rejst igennem den sønderjyske lufthavn, i modsætning til 10.550 passagerer i første kvartal af 2024.

Optimismen er yderligere forstærket af det faktum, at lufthavnen sammen med Alsie Express, Gislev Rejser og Neubauer står på tærsklen til det mest omfattende charter-program i lufthavnens historie.

- I april starter vores program med charterferier og -rejser til mere end 17 europæiske destinationer, siger en yderst tilfreds lufthavnsdirektør, Jákup Sverri Kass, i en pressemeddelelse.

- Væksten ser ud til at fortsætte i 2025, hvor der til efteråret vil kommer nye destinationer på programmet, siger han. Det er afgørende for os at have partnere, som tror på potentialet i Sønderjylland og grænseområdet. Etableringen af denne outbound-chartertrafik er et tydeligt bevis på, at vi er lykkedes med det.”

Nu: Der skal flere turister til Sønderborg

Sønderborg Lufthavns næste fokusområde er at udvikle inbound-chartertrafik for at styrke turismen i området.

Som et led i den indsats har lufthavnen i de første måneder af 2025 deltaget på “Connect” i Girona og “ITB” i Berlin sammen med Destination Sønderjylland og Visit Denmark.

I april har Sønderborg Lufthavn desuden medvirket på ruteudviklingsmessen “Routes Europe” i Sevilla.

- Med åbningen af Center Parcs i Nordborg og den generelle positive udvikling i turismen i Sønderjylland er det vigtigt, at vi som lufthavn er en aktiv medspiller i at tiltrække turister til området, slutter Jákup Sverri Kass.

Ruten til København skaber interesse

Det øgede udbud af rejser fra Sønderborg hænger også sammen med en større interesse i at flyve til og fra København, skriver Jydske Vestkysten.

Sønderborgs Lufthavns egne prognoser forudsiger, at væksten på ruten til København ser ud til at fortsætte i 2025.

I modsætning til sidste år er det i år muligt at flyve ud i verden alle ugens dage.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078