ANALYSE: Faldende fragtrater presser vejtransportørerne i Europa
Både kontrakt- og spotrater for vejtransport i Europa faldt i første kvartal af 2025, viser det seneste benchmark fra IRU, Upply og Ti Insight. Især spotmarkedet er under pres i en tid præget af lav forbrugsvækst, globale handelsbarrierer og stigende usikkerhed omkring efterspørgslen.
Ifølge analysebureauerne faldt spotraterne med 3,8 point sammenlignet med fjerde kvartal 2024, mens kontraktraterne faldt med 2,3 point. På trods af faldet viser år-til-år-udviklingen en mere stabil tendens: Spotindekset steg med 1,6 point og kontraktindekset med 0,4 point i forhold til samme kvartal året før.
- Den svækkede efterspørgsel og den store usikkerhed omkring toldsatser og international handel lægger pres på fragtraterne – og det billede ser ud til at fortsætte, siger Michael Clover, der er Head of Commercial Development hos analysefirmaet Ti.
Svag efterspørgsel bremser markedet
Året er startet med afdæmpet efterspørgsel fra både industri og forbrugere. Eurostat rapporterer kun en marginal stigning i privatforbruget på 0,6 % i første kvartal, mens en McKinsey-undersøgelse viser, at 74 % af europæiske forbrugere fortsat "trader ned", blandt andet ved at købe mindre eller billigere varer.
Dette har især påvirket spotmarkedet, hvor fleksible kapacitetsbehov i højere grad end faste kontrakter reagerer direkte på den lavere volumen.
Usikkerhed, kapacitet og chaufførmangel
Samtidig er markedet præget af geopolitisk uro og usikkerhed om fremtidige handelstariffer, hvilket hæmmer transportvolumen – særligt for eksporttunge industrinationer som Tyskland og Frankrig.
Trods den faldende efterspørgsel er kapaciteten ikke eksploderet. Registreringen af nye lastbiler er faldet med 16 pct. i forhold til første kvartal 2024, og chaufførmanglen består: Ifølge IRU’s seneste opgørelse mangler der fortsat over 426.000 lastbilchauffører i Europa.
Brændstof og lønninger svinger
Dieselpriserne steg med 4,8 % i første kvartal, men er faldet igen i de seneste uger som følge af lavere global olieefterspørgsel. Samtidig er lønudviklingen for chauffører fortsat opadgående – især i lande som Spanien og Italien – hvilket fastholder et vist omkostningspres i branchen, trods faldende rater.
Udsigterne: Stabilisering – men med forbehold
Ifølge IRU og Upply er udsigterne på kort sigt præget af fortsat usikkerhed. På længere sigt kan en gradvis økonomisk bedring, stigende privatforbrug og regionalt fokus på europæisk produktion dog give grobund for mere stabile kontrakter og øget aktivitet.
- Transportsektoren står ved en skillevej, hvor modstandsdygtighed, bæredygtighed og konkurrenceevne skal forenes, siger Vincent Erard, strategidirektør i vejgodsorganisationen IRU, og peger på behovet for politisk og kommerciel opbakning til investeringer og grøn omstilling – især hos de små og mellemstore transportører.
Ifølge indekset ligger fragtraterne nu under niveauet fra før coronapandemien – og udviklingen ser ud til at fortsætte i takt med at Europas økonomi kæmper med lavvækst og tilbageholdende forbrugere.
Fordel for transportkøberne
Det nuværende marked er til transportkøbernes. Faldende fragtrater – især på spotmarkedet – giver mulighed for at forhandle bedre priser. Chaufførmangel og faldende investeringer i kapacitet kan give flaskehalse på sigt. Mange overvejer derfor at sikre sig stabil kapacitet via længere kontrakter.
For speditørerne og transportørerne udfordrer presset på raterne indtjeningen. Konkurrencen er hård, og det bliver stadig vigtigere at effektivisere driften og styrke relationerne til kunderne. Spotmarkedet er blevet mere usikkert, og faste kontrakter kan være nøglen til stabilitet – men kræver tættere partnerskab og gensidig tillid.
Minianalyse: Konsekvenser for transportkøberne
Lavere transportomkostninger – på kort sigt
- De faldende fragtrater – særligt på spotmarkedet – betyder, at transportkøbere kan opnå lavere priser, især ved fleksible forsendelser. Det giver luft i budgetterne hos mange virksomheder, som stadig er præget af inflation og usikker efterspørgsel.
Gunstig forhandlingsposition
- Det nuværende marked er "shipper-friendly", hvilket betyder, at transportkøbere har større forhandlingskraft, især i spotmarkedet. Det giver mulighed for at presse priserne eller genforhandle kontrakter.
Stigende interesse for langtidsaftaler
- På trods af lavere spotrater vurderes det, at transportkøbere i stigende grad vil søge stabilitet gennem kontrakter for at sikre kapacitet og beskytte sig mod fremtidige prisudsving. "Buy European"-tendensen og ønsket om forsyningssikkerhed styrker den udvikling.
Risiko for kapacitetsmangel på sigt
- Faldende lastbilregistreringer og chaufførmangel kan føre til kapacitetsknaphed, hvis efterspørgslen stiger igen. Transportkøbere, der ikke har sikret sig kontraktlig kapacitet, kan komme til at mangle plads – eller betale dyrt – når markedet vender.
Konsekvenser for speditører og transportører:
Pres på marginerne
- Speditører og vognmænd mærker presset direkte, da lavere fragtrater ofte kolliderer med stadig høje – eller stigende – omkostninger til diesel, løn og drift. Marginerne bliver pressede, især for aktører uden stærk forhandlingskraft.
Skærpet konkurrence
- Et marked med lav efterspørgsel og faldende priser skaber hårdere konkurrence om opgaverne. Små og mellemstore vognmænd er særligt udsatte, da de ofte har mindre polstring og færre stordriftsfordele.
Øget fokus på effektivitet og teknologi
- For at overleve i et presset marked må speditører og transportører effektivisere – f.eks. ved bedre ruteplanlægning, automatisering og digital track & trace. De, der investerer i smartere drift, står stærkere.
Segmentering mellem kontrakt og spot
- Flere speditører forsøger at flytte kunder fra spot- til kontraktmarkedet for at sikre mere stabile indtægter og planlægning. Det kræver tættere samarbejde og langsigtede partnerskaber med kunderne.
Grøn omstilling kan blive udskudt
- Når raterne falder og indtjeningen er presset, kan investeringer i el-lastbiler, alternative drivmidler eller ESG-initiativer blive nedprioriteret – medmindre der gives politisk eller økonomisk støtte.
