Samarbejdet mellem Arla Food Ingredients og kemikalie- og ingrediensdistributøren Brenntag Group udvides nu til også at omfatte Vietnam, Thailand og Indonesien.
Det skriver Arla og Brenntag i en pressemeddelelse.
Aftalen er en forlængelse af den distributionsaftale, som Arla og Brenntag indgik i 2023 om det kinesiske marked. Det udvidede samarbejde betyder, at Brenntag fremover skal stå for distributionen af Arlas portefølje af proteinbaserede ingredienser til føde- og ernæringsindustrien i Sydøstasiens tre største markeder: Vietnam, Thailand og Indonesien. Produkterne bruges blandt andet i helsekost, sports- og spædbørnsernæring.