Efter et første kvartal præget af faldende omsætning, men markant vækst i cash flow, annoncerer det globale frysehusselskab, Lineage, en ny milepæl i form af en storstilet aftale med Tyson Foods – en af verdens største fødevareproducenter.
Samarbejdet indebærer både køb af fire eksisterende frysehuse og etablering af to topmoderne, automatiserede faciliteter i USA. Det samlede investeringsomfang forventes at ramme omkring en milliard dollars over de kommende år.